​​​​​​​En erhvervsuddannelse at gå i krig for. Og én, der betaler sig

​​​​​​​I dag forlader konstabler hæren som ufaglærte. HKKF vil med en erhvervsuddannelse give soldater papir på deres kompetencer. Ny undersøgelse viser, at det også betaler sig.

Inden udgang af 2017 skal Folketinget vedtage et nyt forsvarsforlig. Her er HKKFs hovedkrav, at konstabeluddannelsen bliver en erhvervsuddannelse, og at hærens konstabler og korporaler dermed bliver faglærte.

”Jeg synes, at det er moralsk uanstændigt, at unge, der bruger år på at uddanne sig til professionel soldat, går ind i forsvaret som ufaglærte og går ud som ufaglærte. Derfor er erhvervsuddannelsen vores højeste prioritet til kommende forsvarsforlig”, siger HKKFs formand Flemming Vinther.

Han peger på, at en erhvervsuddannelse ikke kun vil give den enkelte soldat bedre kort på hånden. Den vil også gavne forsvaret:

”Allerede nu har forsvaret problemer med fastholdelse. Økonomien er på vej op, og det betyder lønstigninger i det private. Så stiger fristelsen for den enkelte til at gå over i en civil karriere, hvor løn og uddannelsesforhold er mere attraktive end i hæren. Samtidigt hører vi om robotter, der overtager ufaglærte job. Så det er klart, at den enkelte soldat tænker, ’hvor står jeg på arbejdsmarkedet, når jeg er 35 eller 45 år?’ Derfor bliver det kommende forlig nødt til at sætte en retning for rekruttering og fastholdelse. Erhvervsuddannelsen skal være et centralt element heri”, siger Flemming Vinther.

Hæren uddanner allerede

En erhvervsuddannelse vil bestå af såvel teori som praktik. En del af uddannelsen vil foregå på erhvervsskoler, men indholdet defineres i et fagligt udvalg bestående af hæren og HKKF.

”Forsvaret har altså fortsat hånd i hanke med uddannelsen, og man er jo vant til at uddanne, sætte mål og eksaminere. Vi ønsker bare, at der nu kommer systematik i forløbene og papir på vores kompentencer”, siger Flemming Vinther.

Han understreger, at soldater hverken skal være eksperter i billedanalyse eller kunne guldhornene udenad:

”Der er jo allerede i dag en masse teoretisk uddannelse i at blive en dygtig soldat. Vi har både sprog, IT og kulturforståelse. Det her handler ikke om at gøre soldaterhåndværket til et højskoleophold, men at få skabt respekt om og systematik i de enorme mængder af kompetencer, som det faktisk kræver at være soldat anno 2017”.

Lars Kunov er tidligere major og nu direktør i Danske Erhvervsskoler og Gymnasier. Han kan godt se ideen i, at soldater fremover er blandt eleverne på erhvervsskolerne: ”Jeg kan sagtens se et samarbejde. At være soldat er også et håndværk, hvor man lærer nogle fag og får nogle kompetencer”.

Lars Kunov mener, at en erhvervsuddannelse vil give soldaterne en række fordele, når de forlader hæren – og det gør størstedelen af konstabelgruppen:

”At være faglært åbner en række døre. Man kan på kortere tid tage en anden faglig uddannelse, og man kan med de rette kurser læse videre på erhversakademierne. Der, hvor udfordringen ligger, er at man får oversat soldatens kompetencer til noget, det civile arbejdsmarked kan genkende i en uddannelsens beskrivelse”, siger Lars Kunov.

Stadig lang vej igen

Tidligere har der været bred politisk opbakning til, at 95 procent af de ufaglærte skulle have en faglig uddannelse. Det har V-LA-K regeringen i maj 2017 sænket til 90 procent. Selvom et generelt løft af ufaglærte længe har været på den politiske dagsorden, er HKKF bevidst om, at både politikerne og hæren skal overbevises om, at det betaler sig at investere i konstablernes uddannelse.

Og her er der skyts at hente i en ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjorde 10. maj 2017.

”De unge i vores undersøgelse, der ikke har anden uddannelse end folkeskolens grunduddannelse, har en beskæftigelsesgrad på omkring 50 procent - det vil sige, at hver anden er uden beskæftigelse. Men får de unge en faglært uddannelse, så er det 8 ud af 10, der er i beskæftigelse”, forklarer Mie Dahlskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Undersøgelsen dokumenterer også, at en faglært uddannelse betaler sig tilbage fra dag 1. Selv for de tungeste i restgruppen betaler det sig for samfundet, at man giver dem en uddannelse”, siger Mie Dahlskov Pihl.

Der er altså masser af argumenter for at gøre konstabeluddannelsen til en erhvervsuddannelse ud fra et økonomisk synspunkt. Men kan det lade sig gøre i praksis?

”HKKF har fået udarbejdet en rapport, der viser, at det teknisk er muligt. Nu arbejder vi på et udkast til en bekendtgørelse for uddannelsen. Den vil vi fremlægge henover sommeren, inden regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig præsenteres. Vi vil ikke se visionen dø i forblommede politiske hensigtserklæringer, der aldrig bliver til virkelighed. Derfor viser vi det politiske system og centraladministrationen vejen, og at det her er praktisk muligt”, siger Flemming Vinther.

Rapporter og udkast til bekendtgørelser gør det dog ikke alene. Derfor prioriterer HKKF-formanden at holde masser af møder med politikere fra alle partier op til forsvarsforliget.

”Gode ideer risikerer at dø i den hårde konkurrence om ressourcer, som forligsprocessen også er. Mange søger indflydelse – det er ikke engang overdrevet at sige, at vi er i konkurrence med Lockheed Martin og Boeing om indflydelse, for det er vi. Derfor prioriterer vi dialogen med politikerne højt”, fortæller Flemming Vinther. Og det er ikke kun forsvarsordførerne, HKKF inviterer sig selv til kaffe hos:

”Der er nogle særlige udfordringer omkring erhvervsuddannelsen, fordi det ikke alene handler om Forsvarsministeriet. Undervisningsministeriet og Finansministeriet er også helt centrale. Derfor har vi også en dialog med andre end forsvarsordførerne”, fortæller Flemming Vinther, der glæder sig over, at HKKFs synspunkter og bekymringer hidtil er blevet positivt modtaget.

”Men der er stadig lang vej igen. Det er klart, at vi er i en fase, hvor vi ikke får forpligtende tilsagn, men generelt er der vilje til at lytte til vores synspunkter”, slutter Flemming Vinther.

#soldatEUD