Flemming Vinther kongres 2016

HKKF: Konstabler skal have en erhvervsuddannelse

I dag er soldater kun uddannet til at være soldater. Det vil HKKF lave om på. En erhvervsuddannelse vil ruste soldaterne, skabe større respekt og styrke forsvaret.

14. november 2016

”Vi ønsker at skabe mere respekt om det at have en uddannelse som soldat. Vi vil sikre, at konstablen efter endt tjeneste ikke skal starte helt forfra på arbejdsmarkedet. Og vi er nødt til at forstå, at kampen om de unge og de rigtige kompetencer kun bliver hårdere i de kommende år”.

Sådan sagde HKKFs formand Flemming Vinther, da han holdt sin beretning på HKKFs kongres. Her tog han udgangspunkt i overenskomstforhandlingerne fra 2015, hvor HKKF forsøgte at få nye korttidskontrakter med uddannelsesforpligtelser forhandlet på plads.

Overenskomstforhandlingerne

HKKF fremlagde en samlet plan med forslag til uddannelse, kontrakter og lønforløb. Men forsvaret ville ikke forpligte sig på retten til uddannelse, og derfor brød forhandlingerne sammen.

Flemming Vinther undrer sig over, at forsvaret hverken ville indgå en aftale eller komme med et udspil til nye kontrakter:

”Det er forsvaret, som har det største problem. Det er dem, som nu betaler mere i pension og løn til en nyansat, end de gjorde på en K-35. Det bør være dem, som ligger søvnløse over udsigten til en stigende gennemsnitsalder i hæren”.

Konstabler skal have erhvervsuddannelse

Til gengæld har HKKF arbejdet videre med spørgsmålet om uddannelse, fortalte Flemming Vinther:

”I dag er vores uddannelser snævert rettet mod at være soldat. Suppleret med tilbygninger, så man med baggrund som fx kontorhjælper kan få uddannelsesbevis som kontorassistent all-round. At man med en baggrund som sygepasser kan opnå uddannelsesbevis som SoSu, eller at man som vagt kan blive meriteret som sikkerhedsvagt”.

”Men uanset at forløbene har hjulpet mange af vores kollegaer, bør vi ikke stille os tilfredse. Vi er hele tiden opmærksomme på, hvor der kan laves nye forløb, og hvor merit i højere grad kan anvendes”.

Derfor er HKKF i gang med at undersøge, om selve konstabeluddannelsen kan gøres til en erhvervsfaglig grunduddannelse. En rapport viser, at det teknisk set er muligt. Nu vil HKKF afdække om det politisk og praktisk er muligt, sagde Flemming Vinther:

”Prøv bare at forestille jer Hærstabens reaktion på, at uddannelsen ikke længere er deres. En uddannelse som de kan skrue op og ned for uden at spørge. Hvor de kan putte fag ind i og trække elementer ud, fuldstændigt som det passer dem”.

Han forudså også, at der blandt HKKFs medlemmer vil være nogle, der ikke synes, at soldatergerningen skal bestå af andet og mere end nærkamp, skydning og vejsidebomber.

Kampen om de unge

Men det er HKKFs pligt at se længere ud i fremtiden:

”Forsvaret er pr. definition i utakt med arbejdsmarkedet, og man har ikke andre bud end at justere på indtaget af værnepligtige eller vente på, at konjunkturen vender igen. Jeg har ikke set eller hørt om reelle tiltag for at sikre rekruttering og fastholdelse af konstabelgruppen. Jo, de snakker om en 2025-plan. Men helt ærligt: Hvad nytter det, at de har nogle ideer til, hvordan det kan se ud om 10 år, når det er nu, vi mangler kollegaer?” spurgte Flemming Vinther.

Formålet med at gøre konstabeluddannelsen til en erhvervsuddannelse er at skabe en uddannelse, som både giver dygtigere soldater og sikrer, at overgangen til anden beskæftigelse bliver langt lettere. Samtidig vil det skabe en respekt om konstabeluddannelsen, som ikke er der i dag, hvor det af mange slet ikke anses som en uddannelse, men som en slags evighedsværnepligt.

Bedre kort på hånden

Flemming Vinther medgav, at det måske kan være svært at se koblingen fra en soldateruddannelse til det øvrige arbejdsmarked, bortset fra de oplagte funktioner som kontorhjælper, mekaniker og IT.

”Men hvis det ikke skulle give mening at lave en erhvervsuddannelse som soldat, så burde der jo heller ikke være en uddannelse som ambulanceredder, en lufthavnsuddannelse eller en uddannelse som dyrepasser. Det er jo også alle fag, som er meget branchespecifikke”, sagde han.

Der findes over 105 erhvervsuddannelser med over 300 trin eller specialer, og Flemming Vinther gav eksempler på, hvad der kan indgå i en specifik soldateruddannelse:

”Det kunne være idræt og fysisk træning, ernæring og sundhed, grundlæggende vagttjeneste, sikkerhed ved våbenbrug, krigens love, forsvarets opgaver, arbejde i teams, udarbejdelse af skriftlige meldinger, debriefing som metode, krisehjælp og kollegastøtte, IT-kompetencer, kulturforståelse, lean, innovation og meget andet”.

Uddannelse giver mobilitet

Hele ideen med erhvervsuddannelserne er, at man ikke alene uddannes som bager, smed eller soldat – men at man gøres klar til at kunne arbejde og bevæge sig på tværs af hele arbejdsmarkedet. Både det der eksisterer i dag, og det som man kan forudse i de kommende år.

”Med en erhvervsuddannelse gør det det måske ikke noget, at man fx er 35 år, før man forlader forsvaret. Man forlader det jo med et solidt afsæt for at finde arbejde eller videre- og efteruddanne sig”, sagde Flemming Vinther og opremsede de behov og ønsker, en erhvervsuddannelse vil opfylde:

  • En synlig og tydelig karrierevej for en ung konstabel
  • En solid og reel uddannelse som professionel soldat
  • En stor fleksibilitet for hæren, når der opstår akut behov for mange soldater her og nu
  • En synlig mulighed for overgang til sergent og officer
  • En naturlig overgang til anden beskæftigelse
  • En klar styrket profil, når man af egen drift eller pga nedskæringer må forlade forsvaret
  • Et forsvar som – endelig – lever op til de krav som skiftende regeringer har talt for, med fokus på:
    • Ufaglært til faglært
    • Generelt uddannelsesløft
    • Livslang læring

Lønnen skal løftes politisk

Men der er også lige spørgsmålet om aflønningen, sagde Flemming Vinther:

”Det er desværre ikke sådan, at fordi man opfinder en uddannelse, så følger der automatisk faglært løn med. Det er noget, parterne aftaler. Og normalt er det arbejdsgiveren, som spytter i kassen, fordi de til gengæld får bedre uddannede medarbejdere, som er mere produktive og innovative, og fordi de får større fleksibilitet ved, at medarbejderne kan håndtere flere opgaver”, sagde Flemming Vinther og tilføjede:

”Jeg er ikke sikker på, at forsvaret vil se det på den måde. Der er en stor konservatisme i det militære system, og jeg tror desværre, at de tænker og tror, at det går fint med de uddannelser, vi har i dag. Eller rettere – det går fint uden uddannelser i dag”. 

”Det er heller ikke realistisk, at vi ved overenskomstbordet kan overtale vores faglige kollegaer til at afsætte stort set alle midler, til at vi kan få faglært løn for alle i HKKF. Derfor tror jeg, løsningen må være, at vi går til det politiske niveau. Vi taler om en ny erhvervsuddannelse – og det bør de støtte. Ikke mindst i lyset af deres massive træk på vores soldaterkompetencer”.

Er ledelsen klar?

HKKF kommer til at arbejde videre med spørgsmålet om en erhvervsuddannelse i den kommende periode. Og en del af arbejdet bliver at overbevise forsvarets ledelse om, at ideen er god:

”Jeg er ikke overbevist om, at ledelsen er klar til det her. Jeg forudser, at de vil være meget uvillige til at miste deres totale magt over soldateruddannelsen. Og de vil holde lange indlæg om, at uddannelsestiden i forvejen er så presset, at det her er fuldstændig urealistisk. Og så vil de tænke, men næppe turde sige, at det her måske giver bedre samfundsborgere, men det jo ikke giver dem bedre soldater”, sagde Flemming Vinther.