Din lønstigning 1. oktober er forsinket

Lønnen for alle statsansatte stiger 0,5 procent første oktober. Det er en del af den overenskomstaftale, der blev indgået mellem staten og CFU i foråret. Derudover stiger lønnen for alle, der er ansat på HKKF-overenskomst med yderligere 0,25 procent. Det er en del af overenskomsten mellem HKKF og FPS. Men som du måske har opdaget, er din lønstigning ikke kommet med på den seneste lønseddel
01. oktober 2018

Forsinkelsen skyldes, at der udstår nogle tekniske spørgsmål hos forsvaret, som betyder, at lønstigningen er blevet forsinket. Du kan dog være helt sikker på, at du får den lønstigning som aftalt. Den vil blot blive udbetalt på et senere tidspunkt og efterreguleret tilbage til 1. oktober 2018.