"Vi går nu ind i forhandlingsrummet, og vi gør det skulder ved skulder med lærerne", siger Flemming Vinther, der er topforhandler for de statsansatte ved overenskomstforhandlingerne.

Endelig gang i forhandlinger om ny overenskomst

Der er vigtige og vanskelige emner på bordet, når alle offentlige overenskomster – herunder for soldater – skal fornys i foråret. Alene at få arbejdsgiver til at starte reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid har taget tre måneder og krævet et unikt sammenhold.
23. januar 2018

Egentlig burde der være godt i gang i forhandlingerne om nye overenskomster, som sætter rammen for lønudvikling og vilkår for 750.000 offentlig ansatte de kommende år. Men det er først nu, at der for alvor tages hul på forhandlingerne.

Det skyldes, at alle offentligt ansatte har stået sammen om et krav om, at der først skulle være reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid, før man kunne tage hul på andre forhandlinger.

Fra lov til aftale

Kravet skyldes, at lærerne i dag ikke har en aftale om arbejdstid men en lov som følge af et uskønt politisk forløb i 2013. Sådan bør den Danske Model ikke skævvrides. Her er det netop afgørende at arbejdsgivere og lønmodtagere sammen finder løsninger og indgår aftaler.

Derfor har de offentligt ansattes forhandlere allerede den 6. oktober meddelt arbejdsgiverne, at der skulle være reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid, før andre forhandlinger kunne komme i gang.

Gang i forhandlingerne

Men det er altså først nu, at der er kommet reelle forhandlinger i gang – i hvert fald på det kommunale område. Moderniseringsstyrelsen har nemlig stadig ikke vist vilje til realitetsforhandlinger, selvom overenskomstforhandlingerne ifølge køreplanen skulle være sat i gang for tre uger siden.

Derfor ligger de statslige topforhandlere nu ekstra pres på. Flemming Vinther, der både er formand i HKKF og forhandler for de statsansatte siger:

”Det fælles pres har virket, men endnu ikke ført os helt derhen, hvor vi vil på det statslige område. Hvis Moderniseringsstyrelsen ikke vil tage ansvar, så gør vi det gerne. Vi går nu ind i forhandlingsrummet, og vi gør det skulder ved skulder med lærerne. Udskydelsen af forhandlingerne i tre uger har tydeligt vist, at det er alvor, når vi siger, at vi står sammen om, at der skal føres reelle forhandlinger med organisationerne på underviserområdet. Det krav er uformindsket”.

"Vi går nu ind i forhandlingsrummet, og vi gør det skulder ved skulder med lærerne. Udskydelsen af forhandlingerne i tre uger har tydeligt vist, at det er alvor, når vi siger, at vi står sammen om, at der skal føres reelle forhandlinger med organisationerne på underviserområdet. Det krav er uformindsket"

Flemming Vinther understreger, at der stadig venter lange og vanskelige forhandlinger:

”Nu indleder vi forhandlinger af alle krav herunder af ret til betalt spisepause, lærernes arbejdstid og sikring af en fair lønudvikling med balance mellem offentlige og private lønninger. Alt afhænger jo af om vi kan blive enige om et resultat, som medlemmer også stemmer ja til. Vi skylder både medlemmer, og alle der ønsker en velfungerende offentlig sektor at kæmpe for at nå dertil, men det kræver som minimum at også arbejdsgiver nu trækker i arbejdstøjet og indgår i reelle forhandlinger”.

Fakta

Hvad betyder det for din overenskomst?

Som konstabel eller korporal i hæren er du ansat på HKKF overenskomst. Det er en af mange offentlige overenskomster.

Forhandlingerne foregår sådan, at CFU først forhandler den overordnede overenskomst om fx generelle lønstigninger med moderniseringsstyrelsen. HKKFs formand Flemming Vinther er også formand for CFU og derfor topforhandler for de ansatte. I sidste ende skal han indgå overenskomstaftalen med innovationsminister Sophie Løhde.

Når CFU og Moderniseringsstyrelsen har indgået en aftale (ifølge planen i starten af februar), skal HKKF og alle andre fagforeninger for statsansatte forhandle vores særlige overenskomster. HKKF forhandler med Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Når disse forhandlinger er afsluttet, kender vi det samlede resultat af overenskomstforhandlinger. De sendes herefter til afstemning. I HKKF foregår det ved urafstemning, så hvert medlem stemmer ja eller nej til overenskomsten.

For at få et samlet flertal for overenskomsten, skal et flertal af organisationerne for de statsansatte stemme for aftalen.