whistle

Fint med whistleblowerordning - men vigtigst at skabe tryghed om ytringsfrihed

HKKFs formand Flemming Vinther hilser det velkomment, at regeringen nu vil indføre en whistleblower-ordning for alle statens ansatte. Den skal sikre, at ansatte kan indberette kritisable eller ulovlige forhold på deres arbejdspladser.
21. februar 2019

Nogle kalder whistleblowerordninger for en falliterklæring, men det er Flemming Vinther ikke enig i:

”Selvfølgelig ønsker vi alle sammen, at moralen er høj, og at systemerne fungerer. Men virkeligheden er jo, at der jævnligt dukker sager op, hvor man må spørge sig selv: Kunne det have være undgået eller stoppet tidligere?”

Regeringens oplæg er, at indberetninger skal kunne ske anonymt, og det er helt afgørende at sikre anonymiteten hele vejen igennem et sagsforløb, understreger Flemming Vinther. Ingen skal være bange for, at det kan få ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis de bruger ordningen.

Skab tryghed om ytringsfriheden

Flemming Vinther peger på, at en whistleblowerordning ikke kan stå alene. Den skal ses som et supplement til de muligheder for dialog, som allerede findes i dag gennem fx tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg. Og så er der behov for at få skabt nogle rammer, hvor det er mere trygt for medarbejderne at ytre sig kritisk om forhold på arbejdspladsen.

Derfor undrer det Flemming Vinther, at regeringen i samme åndedrag, som den nu vil indføre whistleblowerordning i staten, lægger op til at skabe unødvendig tvivl om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Justitsminister Søren Pape har netop haft en revideret udkast til vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed i høring. Den skal afløse en vejledning fra 2016, som fra alle sider blev rost for at være klokkeklar og utvetydig i sin beskrivelse af offentligt ansattes ret til at videregive oplysninger til offentligheden.

Nyt udspil spreder utryghed

I det nyeste udkast bliver der brugt halvanden side på at gøre opmærksom på, at offentligt ansatte skal tænke sig rigtig godt om, hvis de vælger at gøre brug af de rettigheder, som de rent faktisk har. Justitsministeren lægger op til, at der i afvejningen af, om videregivelsen varetager en åbenbar interesse, blandt andet skal lægges vægt på, hvad formålet med videregivelsen af oplysningerne er, og om oplysningerne kan have negative konsekvenser for myndigheden.

”Med den vejledning vil ministeren have skabt så stor usikkerhed om, hvor vidt ansatte overhovedet bør gøre brug af deres ytringsfrihed, at mange vil afholde sig fra det. Det er helt uacceptabelt. Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes. Enten har man den eller også har man den ikke. Vejledningen fra 2016 er helt klar og tydelig, så jeg vil på det skarpeste opfordre ministeren til at trække sit udkast tilbage”, siger Flemming Vinther.   

Ifølge regeringens udspil skal whistleblowerordningen etableres på justitsministeriets område (politiet, PET, kriminalforsorgen, anklagemyndigheden og departementet) pr. 1. marts 2019. Herefter skal den udbredes til hele statens område.