Forsinkelse i overførsel af data og midler i HKKF Fonde

Som tidligere meddelt har HKKF Fonde indgået en samarbejdsaftale med Sampension, der pr. januar 2020 overtager administrationen af fondenes midler fra Nordea.
24. februar 2020

Det var forventningen, at alle data ville være overført fra Nordea til Sampension, således alle medlemmer ville have et opdateret overblik over deres pensioner og bonus i løbet af februar.

Overførslen af de sidste data fra Nordea er desværre blevet forsinket, og Fondene afventer derfor i øjeblikket at kunne melde en dato ud for, hvornår jeres pensionsoverblik er klar.

På nuværende tidspunkt er det derfor ikke muligt at se sin konto på Sampensions hjemmeside, og det er ikke muligt at udbetale bonus.

Der kan gå op til tre uger, før overførslen er på plads. Vi orienterer, så snart det er i orden.

HKKF Fonde har lagt en orientering på deres hjemmeside og samtidig skrevet svar på nogle af de spørgsmål, man har modtaget den seneste tid fra medlemmerne.

Såfremt I eller nogle af jeres kolleger har spørgsmål til den nye samarbejdsaftale, opfordres I til at orientere jer på HKKF Fondes hjemmeside www.hkkffonde.dk. eller kontakte Fondene på tlf. 21 27 00 14, mail fondene@hkkf.dk.