“Grundlæggende er F-35 et traditionelt kampfly, der kan flyve hurtigt, trække mange G-kræfter og smide store bomber. Men det er sensorpakken og interfacet, der gør flyet til noget særligt,” fortæller den første danske F-35 pilot, som går under flyvernavnet KIN. Foto: Lars/Anders/Forsvarsgalleriet.

Forsvarschef: Med F-35 er forsvaret i den øverste division

Den 7. april fik forsvaret formelt overdraget det første af 27 F-35 kampfly. Flyet er det mest avancerede i verden og vil med sin sensorpakke forbedre overblikket på slagmarken. Vi kan deltage i operationer uden begrænsninger, siger forsvarschefen
28. juni 2021

Af Erik Holm i Fort Worth, Texas.

Det var Hollywood værdigt, da den danske forsvarstop under røg, damp og dramatisk musik modtog det første F-35 kampfly, der i de kommende årtier vil udgøre rygraden af NATO's luftforsvar. 

Ceremonien fandt sted den 7. april i en hangar ved producenten Lockheed Martins legendariske produktionsfacilitet i Fort Worth, Texas. Det var blandt andet her, at den enorme amerikanske rustningsevne var med til at knække Nazi-Tyskland ved at sende op mod 19 B-24 Liberator bombefly ud af porten hver eneste dag. I dag er det F-35 kampfly, der bliver produceret i den godt 1,6 kilometer lange produktionshal, der med med lidt over seks meter er det største af sin art i USA – vi er jo i Texas.

For Flyvevåbnet og Forsvaret markerede ceremonien en milepæl for milliardprojektets forløb, som indtil nu har strakt sig over indkøb til uddannelse af de kommende piloter og teknikere. 

“Frem over er det menneskene, projektet vil handle om,” lød det blandt andet fra generalmajor og chef for Flyverstaben, Anders Rex, kort før tæppet faldt, og L001, som flyet hedder, stod badet i rampelyset.

Rex
Foto: Forsvarsgalleriet.

 

Fra Nokia til iPhone

Både luftvåbnet og amerikanerne kalder F-35 for verdens mest avancerede kampfly. Det skyldes en række tekniske egenskaber som flyets kantede design og materialer, der gør flyet mindre synligt på radar, samt langtrækkende våben, der gør, at man potentielt kan angribe en fjende, uden at de ved det og neutralisere fjendens luftværn, lyder det fra Anders Rex. 

Onde tunger har i årevis kaldt F-35 for en tyk dame, da flyet er større og måske knap så elegant som forgængeren F-16. Flyets form skyldes, at man eksempelvis i forbindelse med en første angrebsbølge kan bære både våben og brændstof indvendigt i flykroppen og dermed markant reducere radarsignaturen – på vej ind i hvert fald. F-35 har verdens kraftigste motor, der er mere end dobbelt så kraftig som F-16. 

Men det er softwaren og sensorpakken, der gør, at F-35 for alvor adskiller sig fra forgængeren, fortæller den første danske pilot i F-35. Han er oberstløjtnant og bærer flyvernavnet KIN. Flyets computere griber og sorterer input fra de mange sensorer og datalink-systemer og smelter dem sammen til ét billede. Eller som KIN udtrykker det: Det er som at gå fra en Nokia til en iPhone.

Ifølge KIN er der da heller ingen tvivl: F-35 er den rigtige løsning for Danmark – og forsvaret som helhed – og udgør en ny æra efter godt fire årtier med F-16. Med sine avancerede sensorer kan flyet hurtigt og effektivt udpege mål – også for andre enheder i forsvaret, der kan bruge målene som direkte koordinatpunkt. 

“Jeg tror, dette bliver rigtig stort for flåden og på sigt for hæren. Både for hæren og flåden er problemet ofte horisonten og Jordens krumning. Det er deres begrænsning. Fra luften kan vi se timer ud i fremtiden i forhold minutter og udpege mål for dem. Vi har så stort et overblik, som måske rækker for langt til, at de taktiske tropper i hæren i første omgang kan udnytte det, men for flåden kan vi forlænge deres overblik seriøst. Især strategisk i forhold til ballistiske missiler,” siger KIN.

I USA er F-35 også tiltænkt en rolle som afløser for det legendariske A-10 bedre kendt som Warthog. Et fly, som mange NATO-soldater har et særligt forhold til efter krigene i Irak og Afghanistan. 

De kommende F-35 vil i Danmark blive anvendt som multirolle-fly, forventer KIN, selv om de sagtens kunne løse denne konkrete type opgave. F-35 er blandt andet udstyret med en 25 mm Gatling-kanon.  

“Grundlæggende er F-35 et traditionelt kampfly, der kan flyve hurtigt, trække mange G og smide store bomber. Men det er sensorpakken og interfacet, der gør flyet til noget særligt,” siger KIN.

> Læs også: Ekspert: F-35 vil øge soldaternes sikkerhed

Kvantespring frem

Ifølge generalmajor Anders Rex er F-35 er et kvantespring frem. Både teknologisk og operationelt vil F-35 give helt nye muligheder, selv om man så tidligt i fasen ikke har et samlet overblik over flyets kapacitet på fremtidens slagmarker. 

“Det lette svar er, at F-35 vil få kæmpestor betydning for hele forsvaret,” siger Anders Rex og fortsætter: 

“Det mere seriøse svar er, at vi ikke helt endnu ved konkret hvordan. Det er først, når vi begynder at arbejde med flyet, at mulighederne for alvor viser sig,” siger Anders Rex og giver et eksempel:  

“I 2009 besøgte jeg en F-18-enhed i den amerikanske flåde, der lige havde fået en opgradering af en radaren til AESA (Active Electronically Scanned Array, er også på F-35, red.). De fortalte, at de hver dag fandt nye ting, de kunne bruge radaren til. Så det er svært at sige, hvad vi kommer til at kunne med flyene så tidligt i forløbet. Det er, når piloterne mødes, at magien opstår,” siger Anders Rex. 

Eksempelvis har det været nævnt, at Danmark måske kan anvende flyene i Arktis som afskrækkelse. De sidste 17 af de 27 fly er da også klargjort til at blive udstyret med en faldskærm, så de kan bruges på korte og glatte landingsbaner, fortæller Rex: 

“Det kunne være i Norge, det kunne også være i Arktis. Der er jo ikke taget beslutning om at anvende F-35 i Arktis, men det giver en fleksibilitet,” siger flyverchefen.

F35
Foto: Lockheed Martin/Forsvarsgalleriet.

 

Tusinder af flyvetimer

Danmark har været med i F-35 projektet siden 1997. Undervejs har der været adskillige problemer, der har forsinket processen markant, men ifølge Lockheed Martin er projekt på et langt mere modent stadium. Der er fløjet mere end 380.000 timer i over 600 kampfly. Seks lande har brugt flyet i aktive missioner – som eksempelvis Norge, der har patruljeret i Island.

Anders Rex har været programmet i 16 år og hele tiden set udfordringer og problemer, som der hele tiden er blevet arbejdet hårdt på at løse. 

“Når jeg taler med piloterne, ved vi, at flyet virker. Det er forståeligt, at der er udfordringer i så stort et program. Det følger vi, og vi gør, hvad vi kan for at presse på og forbedre de ting, som kan forbedres,” siger han. 

I bund og grund er det mere strategiske overvejelser, der ligger bag anskaffelsen af netop F-35. Det handler om at lægge sig tæt op af USA, der satser stort på F-35 som afløser for F-16. 

Forsvarschef Flemming Lentfer mener da også, at Danmark med F-35-købet fortsat vil være en del af eliten inden for NATO.

”Med F-35 får vi mulighed for at deltage i operationer uden begrænsninger. Hvilke operationer er selvfølgelig et politisk valg, men F-35 giver os muligheden for at være med på samme måde som med F-16, hvor vi også i de seneste 20 år har haft mulighed for at operere i de konflikter, som har været ønsket,” siger forsvarschef og general Flemming Lentfer. 

Ifølge ham har Danmark haft stor gavn af F-16 partnerskabet. Det kan nu fortsætte, da det er nogenlunde de samme lande, som anskaffer F-35 i den version, der nu er på vej til det danske flyvevåben. 

“Med F-35 er vi interoperable. Vi vil arbejde med det samme materiel og tænker ens, så vi nemt kan glide ind i hinandens operationer. Det er utrolig værdifuldt for et lille land at være en del af en større familie,” siger Flemming Lentfer. 

Træningen af piloterne vil ske på Luke Air Force Base i Arizona, hvor de første syv fly vil blive stationeret, mens Forsvaret gør Flyvestation Skrydstrup klar til at modtage kampflyene fra 2023. Fuld operationel drift er efter planen i 2024. De sidste kampfly lander i Danmark i 2026.

Fagligt Forsvar var inviteret til ceremonien i Fort Worth af Lockheed Martin.

> Læs også: Ekspert: F-35 vil øge soldaternes sikkerhed

Fakta

F-35A 

  • Længde: 15,7 m.
  • Højde: 4,38 m.
  • Vingefang: 10,7 m.
  • Vingeareal: 42,7 m2.
  • Brændstofkapacitet: 8,2 t.
  • Våbenlast: 8,1 t.
  • Motor: PW-100
  • Trykkraft: 40.000 pund
  • Topfart: Mach 1,6
  • G-rating: 9
  • Intern våbenlast: 25 mm GAU-22/A, to AIM-120C/D luft til luft-missiler samt to 2000 pund GBU-31 JDAM bomber.

Kilde: Lockheed Martin