Veteran

Historisk dom giver PTSD-ramte veteraner nyt håb

En landsretsdom har underkendt myndighedernes praksis, når de vurderer sager om PTSD. Jurist i HKKF er glad for dommen, men alligevel skeptisk for andre veteraners mulig for at få revideret afviste sager.
15. oktober 2020

Af Erik Holm

Der var tale om et lille stykke Danmarkshistorie på veteranområdet, da Vestre Landsret med en kendelse afviste myndighedernes praksis for at anerkende PTSD.

Den 26. juni underkendte retten Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsens principper for, hvornår en krigsveteran kan få PTSD anerkendt som en arbejdsskade. I HKKF kalder jurist Åse Lindman dommen for epokegørende.

“Dommen siger, at selv om der er gået årevis, så skyldes denne soldats PTSD stadig hans udsendelse. Belastningerne har været tilstrækkelige, og der er ikke oplyst om andre belastninger, der kan have forårsaget hans PTSD,” siger hun og fortsætter:

“Det er fantastisk. Det er den første sag, vi har fået helt til doms, det sker normalt ikke, fordi myndighederne normalt genoptager sagerne frem for at risikere at modtage en dom imod sig, hvis Retslægerådet vurderer sammenhæng mellem udsendelse og PTSD. Det er usædvanligt.”

Forsinkede symptomer fra Balkan
Selve retssagen handlede om en Balkan-veteran, der var udsendt til Bosnien i 1997. 13 år senere - i 2009 - konstaterede en læge, at veteranen havde symptomer på PTSD.

Sygdommen var først dog fuldt udviklet i 2012, hvorfor først Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES, og senere Ankestyrelsen nægtede at anerkende soldatens PTSD som en arbejdsskade.

Under retssagen udtalte Retslægerådet, at det var overvejende sandsynligt, at hans PTSD var opstået som følge af belastningerne under udsendelsen. Rådet lagde vægt på, at han havde karakteristiske symptomer på PTSD og havde været udsat for en tilstrækkelig stor belastning.

"Landsretten lagde Retslægerådets udtalelse til grund. Det kan godt få stor betydning for andre sager fremadrettet,” lyder det fra Åse Lindman.

Siden dommen har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kaldt til samråd om sagen. Han har desuden bedt AES om at behandle afgørelsen på førstkommende møde i Erhverssygdomsudvalget. Dette sker for at høre, hvilken betydning dommen har for kommende praksis på området.

Bolden hos myndighederne
I juni sagde Peter Hummelgaard til nyhedsmediet Altinget, at dommen rejser nogle spørgsmål i forhold til gængs praksis for anerkendelse af PTSD. Eksempelvis hvilke diagnosekriterier der i fremtiden skal lægges til grund i sagerne.

“Dette er centralt, ikke mindst fordi der er tale om soldater, som vi politisk har besluttet at sende ud til verdens brændpunkter. For mig er det centralt, at de spørgsmål afklares hurtigst muligt, og at sagsbehandlingen baserer sig på den nyeste forskningsmæssige viden om de enkelte sygdomme," sagde Peter Hummelgaard til Altinget.

Åse Lindman forventer, at myndighederne formentlig vil vurdere sagen så konkret som muligt, så dommen ikke tvinger myndighederne til at ændre praksis og dermed revurdere et hav af sager.

“Hvis dommen ikke danner præcedens, vil det betyde, at der skal føres endnu flere retssager, før praksis bliver ændret,” siger hun og fortsætter:

“Dommen kan få betydning for de veteraner, hvis sager er blevet afvist af myndighederne med henvisning til tidskriteriet,” lyder vurderingen fra Åse Lindman.

Med tidskriteriet er der tale om, når myndighederne stiller sig kritiske over for, om soldatens PTSD skyldes missionen, hvis symptomerne først har vist sig flere år efter hjemkomst. Åse Lindman estimerer, at over 50 pct. af de afviste sager i HKKF-regi skyldes netop tidskriteret.

Moderat optimist
Samlet set er Åse Lindman trods glæden over den historiske dom i landsretten skeptisk over for konsekvenserne af dommen for de danske veteraner.

“Vi har i årevis efterspurgt, at myndighederne så på de enkelte konkrete sager og ikke på en generel tidslinje. Nu har vi fået en landsrets ord for, at har man karakteristiske symptomer på PTSD, har belastningerne været tilstrækkelige og er der ikke belastninger ud over udsendelserne, der kan forårsage PTSD, så kan PTSD anerkendes som en arbejdsskade,” siger Åse Lindman.

Hun håber, at dommen medfører en ændring i forhold med tidskriteret, så myndighedernes vurdering af sagerne og bliver mere nuanceret. Lige nu er hendes råd derfor at afvente myndighedernes svar til ministeren, hvilket vil give et klarere billede af, hvordan de vurderer dommen.

“Jeg har arbejdet med dette emne i mange år, så jeg forholder mig afventende. Jeg er moderat optimist, men i tvivl om, hvilken betydning dommen reelt vil få,” siger Åse Lindman.