Pride-paraden 2018

HKKF deltager i Pride-paraden

For fjerde år i træk deltager HKKF officielt i Copenhagen Pride Parade i København. Paraden finder sted lørdag den 17. august i København med start ved Frederiksberg Rådhus.
13. august 2019

HKKFs forbundssekretær Michael Høy Nedergaard repræsenterer forbundet og går med i paraden for at understrege betydningen af mangfoldighed og tolerance i forsvaret.

”Vi lever heldigvis i et samfund, hvor vi ikke vurderer mennesker ud fra fx seksuel orientering, men kan favne mangfoldigheden. Det er vigtigt at værne om, og det ligger i direkte forlængelse af det, vi gør som soldater – nemlig forsvarer og beskytter demokrati, frihed og menneskerettigheder”, siger han.

Forsvaret deltager som tidligere år med et selvstændigt bidrag med repræsentanter for forsvarets øverste ledelse. Forsvaret deltager som en del af gruppen ’Blå Blink’, der repræsenterer det statslige og kommunale beredskab.

Læs mere om forsvarets deltagelse i Pride-paraden her

Læs mere om ’Blå Blink på Priden’ her