Kongres

HKKF gennemførte kongres i ånden af 2020: sammen, men hver for sig

På kongressen blev valgt nyt formandskab og bestyrelse. Grundet Corona blev tingene afholdt på en anden måde end normalt, hvilket dog heldigvis ikke knækkede motivationen hos de delegerede, som var spredt ud over landet.
24. november 2020

Af Emil Arenholt Mosekjær
Da generalmajor Michael Lollesgaard har sagt, hvad der skulle siges, bryder forsigtige klapsalver ud i salen. Det hører hærchefen dog næppe. Hans ansigt er nemlig allerede forsvundet fra den tv-skærm, hvorfra hans stålsatte øjne for kun et øjeblik siden betragtede os.

Hans videohilsen blev vel modtaget her i Kolding. Men hvad reaktionerne var i Aalborg, Aarhus, Middelfart, Odense og Korsør, hvor resten af de delegerede befinder sig, må vi vente med at finde ud af. I tråd med den sætning, som vi allerede har hørt så mange gange i løbet af 2020, har årets HKKF-kongres 16. og 17. november nemlig måttet afholdes ’sammen, men hver for sig’. 

Her skulle der vælges en ny formand, næstformand, forbundssekretær, bestyrelse, og så skulle HKKF’s vedtægter have en opdatering. Men selvom Corona-venlig kongres var en speciel nød at knække, så krævede det heldigvis blot det rigtige værktøj og en god portion gåpåmod at gøre det. Og så skader det jo heller ikke, at soldater er vant til at løse ukonventionelle opgaver under exceptionelle vilkår.

Der er da heller ikke nogen tvivl om, at 2020 har været et år ud over det sædvanlige. Ikke blot for hærens konstabler og korporaler, men også for HKKF. Sideløbende med Corona-pandemien og deres normale arbejde har forbundets ansatte nemlig skullet planlægge denne kongres, som ifølge vedtægterne skal afholdes hvert fjerde år.

Af gode grunde var det ikke muligt at samle over 100 delegerede fra hærens forskellige enheder på ét sted, og i år havde man derfor strikket en hybridmodel sammen: de delegerede sad spredt ud på fem lokationer rundt om i kongeriget, der var bundet sammen digitalt. Det hele blev gennemført i tråd med myndighedernes retningslinjer og anbefalinger, så alt foregik på en tryg og smittefri måde.

Sammen med formandskabet sad dirigenterne i Kolding, hvorfra også teknikken blevet styret med sikker hånd. Gennem videoforbindelser kunne der afholdes taler og debatter, og via en app på deres telefon eller computer kunne de delegerede finde praktiske informationer, kandidatlister og anden relevant materiale. Det var ligeledes på denne app, at valghandlingerne blev gennemført.

”Forslaget til vedtægtsændringer vedtaget med stort flertal,” bekendtgør dirigenten Helle Nøhr efter en af disse afstemninger. ”Klokken er nu 12.00, og vi holder frokostpause. Vi ses igen 12.45”.

Humøret holdes højt
I løbet af sine 21 år i forsvaret har Søren Vængtoft fra 4. NSEBTN deltaget i flere kongresser. Og som han siger, er der ingen tvivl om, at den i år har været markant anderledes.

”Vi ikke kunnet kigge hinanden i øjnene, når vi taler om tingene, hvilket debatten selvfølgelig har lidt skade af. Men det er der ikke så meget at gøre ved, for tingene er nu engang, som de er. Alternativet var jo slet ikke at afholde kongres,” fortæller han fra Aalborg, hvor Trænregimentet befandt sig sammen med de delegerede fra FMI og SOKOM.

Netop fraværet af den menneskelige kontakt – som desværre er et generelt tema for året 2020 – blev påpeget af andre end Søren Vængtoft. Alle havde dog forståelse for, at specielle omstændigheder kræver særlige løsninger. Fra HKKF’s side forsøgte man desuden at hjælpe stemningen på vej ved at udsmykke de fem lokationer på normalt vis med talerstol samt sørge for snacks og drikkevarer. Og heldigvis lod humøret ikke til at fejle noget derude:

”Mange af os kender jo hinanden i forvejen, så jeg synes, der har været en god stemning. Der er blevet grinet meget – eksempelvis når Hans-Erik Maegaard (en af de tre dirigenter, red.), som jo er af den gamle skole, fyrer de samme vitser af, som efterhånden har 30-40 år på bagen”, siger Jørgen C. Pedersen fra Ingeniørregimentet, der har siddet i Aarhus sammen med folk fra Jydske Dragonregiment og Hærkommandoen.

”Vi har også sørget for løbende at diskutere til det, der foregik på skærmen, hvad enten det var taler eller valghandlinger. Det skabte et engagement, som var med til at holde dampen oppe,” fortsætter han.

Dermed lod det ikke til, at det var et problem at holde energi og fokus ude på lokationerne, hvilket arrangørerne ellers havde været nervøse for. Og ifølge Finn Falck fra Efterretningsregimentet, der fulgte begivenhederne sammen med folk fra enhederne i Oksbøl, Varde, Fredericia og Haderslev, så er forklaringen meget enkel:

”Måske er folk bange for at få tæsk?” siger han og griner. ”Nej, jeg tror faktisk ikke, de fleste soldater har svært ved at overholde regler og tidspunkter, når de ved, at det er vigtigt. Så en god blanding af almindelig respekt og motivation, det tror jeg er hemmeligheden”.

Vi skal møde folk i øjenhøjde
Da første dag er omme, er vedtægtsændringerne ikke blot blevet stemt igennem med stort flertal. Med valget overstået har de delegerede også peget på Tom Block som ny formand, imens Kurt Brantner vender tilbage til rollen som næstformand efter knap et år som fungerende 7.9 for HKKF. 

Michael Høy Nedergaard blev genvalgt som forbundssekretær og følgende blev valgt til bestyrelsen: Jørgen C. Pedersen, Rico Adolfssen, Henrik Bording, Carlo C. Garn, Finn Falck, Hans P.B. Thams, Henrik Holm, Lars Toft, Martin M. Deela.

Den nyvalgte formand så frem til arbejdet med at ruste forbundet og dets medlemmer på de udfordringer, som forsvaret vil fortsætte med at møde de kommende år. Samtidig takkede han mange gange for tilliden, som han vil gøre sit bedste for at leve op til.

”Vi skal tættere på vores medlemmer og møde dem mere i øjenhøjde, så de aldrig føler sig taget for givet. Vi er soldaternes fagforening – uden jer, ingen HKKF,” siger Tom Block i sin takketale, der foregår på videolink fra Korsør.

Senere får han lejlighed til at uddybe sine tanker yderligere. Han fortæller, at forsvaret skubber en enorm, ubetalt regning foran sig, som påvirker især konstabelgruppens dagligdag. De mange nye opgaver, som hæren pålægges at løse, medvirker dermed til at presse et forsvar, som allerede spændt rigeligt for. Samtidig lægger han vægt på vigtigheden af, at man som konstabel har mulighed for karriereudvikling.

”Uddannelse er en investering, som desværre er blevet forsømt under de seneste års sparekurs. Der skal være en større forståelse for, at uddannelse både gavner konstablen i sit daglige virke og letter dennes overgang til civil, hvis det er ønsket. Det er positivt, at også politikerne kan se behovet for at give konstabler papir på deres evner. Det giver både mening for den enkelte og for samfundet som helhed, og HKKF ser frem til arbejdet med at implementere det ordentligt,” siger Tom Block.

Det glæder Søren Vængtoft, at forbundet har så stort et fokus på netop karriere- og kompetenceudvikling – og det er ikke det eneste, han vil tage med fra den lidt utraditionelle kongres. Metoden med elektronisk afstemning må godt blive genbrugt om fire år, mener han. 

Fra Aarhus fortæller Jørgen C. Pedersen, at han savnede kongres-stemningen og diskussionerne – især dem der plejer at foregå over en fadøl om aftenen. Men som han siger, er der dog heller ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget: 

”Hvis man skal være lidt fræk, så er vi denne gang er blevet sparet for noget øregas fra dem, som snakker bare for at snakke. Vi har skåret fedtet fra og holdt os til det væsentlige. Og det minder jo om dagligdagen ude i geledderne, hvor der jo heller ikke skal gå for meget diskussionsklub i den”.