eud

HKKF og forsvaret: Fælles vision om konstabeluddannelse

Et år er gået, siden forsvarsforliget pålagde HKKF og forsvaret sammen at undersøge mulighederne for at etablere en uddannelse for konstabler på niveau med erhvervsuddannelserne. Fagligt Forsvar har mødt forsvarschefen og formanden for HKKF til en snak om, hvor langt arbejdet er kommet.
02. april 2019

”Set med forsvarets øjne er det en god ide at lave en uddannelse, der giver reelle muligheder for at skabe et arbejdsliv, der også giver mening, når man er færdig med hæren, eller hvis man fortsætter i flere år i forsvaret”.

Ordene er forsvarschef Bjørn Bisserups. Han har sagt ja til sammen med HKKFs formand Flemming Vinther at give Fagligt Forsvar en status på arbejdet med at få en uddannelse for konstabelgruppen i hæren på erhvervsuddannelsesniveau. Det arbejde har stået på, siden forsvarsforliget i januar 2018 slog fast, at HKKF og forsvaret i fællesskab skulle undersøge muligheden for at etablere en sådan uddannelse:

”Vi har et rigtig godt samarbejde med HKKF om at finde en model, der både tilgodeser de unges behov og forsvarets behov for at kunne uddanne, træne og udsende soldater. Det er også den tilbagemelding, der er givet til forligskredsen:  Vi er opsatte på at få løst opgaven, men vi har brug for mere tid for at finde den rigtige løsning, som er holdbar, og som soldaterne kan regne med”, siger forsvarschefen.

Bjørn Bisserup (BB) og Flemming Vinther (FV) er enige om, at projektet er vigtigt af flere grunde:

FV: ”Vi skal sikre, at konstabler ikke bare får ros og anerkendelse. De skal have et bevis på deres kompetencer, som er anerkendt i det civile system. Der er en enorm ’blindhed’ for, hvor meget en soldat lærer. Det er ærgerligt, både for den enkelte og for samfundets ressourcer”.

BB: ”I dag vil nogle vælge forsvaret fra, hvis de oplever, at de kun kommer herfra med gode oplevelser. Derfor kan uddannelsen også styrke rekrutteringen. Det handler også om at få mest ud af den investering, det er at uddanne en soldat. Mange er her for kort tid. Det er dyrt, og vi mangler erfarne soldater. Uddannelsen kan være med til at skabe et incitament til at blive i længere tid”.

Visioner og udfordringer

Det seneste år er gået med at afdække spørgsmål i forhold til regler og teknik og med at blive helt enige om en fælles vision for uddannelsen.

FV: ”Vi har brugt tiden på at diskutere, hvad vi egentlig mener, når vi taler om en ’faglært soldat’. Vi har været meget ærlige om udfordringerne. Og vi har snakket os frem til en fælles vision om at skabe en uddannelse, der reelt og formelt løfter hele konstabeluddannelsen”.

Nogle af de udfordringer, der har været drøftet, udspringer af den særlige arbejdsplads, som forsvaret er:

FV: ”En udfordring er, om man kan udsendes, før man er færdiguddannet, hvis uddannelsen tager 3-4 år. På ’civilt sprog’ svarer det til at udsende elever. I forsvaret vil det svare til at udsende HRU-hold, som man har gjort i årevis. Her er vi enige om, at vi skal finde en løsning, så forsvaret også fremover kan udsende de hold, der er behov for”.

BB: ”Det er også vigtigt for forsvaret, at vi bevarer ansvaret for den militærfaglige uddannelse, fordi det er os, der skal tage ansvar for, at soldaterne har fået den uddannelse, der skal til, for at de kan løse den militære opgave. Også her er vi enige om at finde en model, der sikrer, at det er forsvaret og ikke Undervisningsministeriet, der vurderer, om en soldat er klar til udsendelse eller ej”.

I det hele taget skal vægten fortsat ligge på det at være professionel soldat:

FV: ”HKKFs mål er at lette overgangen til civil, fordi de fleste af vores medlemmer ikke er hele deres liv i forsvaret. Men også at gøre det på en måde, så det styrker os, mens vi er soldater. Hvis vi kom med et budskab om, at prisen for uddannelsen var, at man blev dårligt uddannet soldat, så ville medlemmerne hælde det ned af brættet. Du kommer stadig ind for at blive soldat. Så sørger vi for, at din soldateruddannelse også fører til, at du har et godt afsæt for en videre karriere i eller uden for forsvaret. Men du melder dig jo ikke for at komme på skolebænken”.

BB: ”Sådan var det også, da jeg kom ind som soldat som 16-årig: Jeg var træt af at gå i skole. Selvom det er mange år siden, er der stadig mange, som søger forsvaret, fordi de er trætte af at sidde på skolebænken. De vil opleve noget praktisk og fysisk. Det kan forsvaret tilbyde”.

Der går nogle år, og det vil koste ressourcer

Der er altså stor enighed hos HKKF og forsvaret om visionen for uddannelsen og om at finde en model, der tager højde for forsvarets særlige forhold. Hvor langt er man så i processen?

FV: ”Realistisk set kommer vi til at bruge 2019 på at afdække, hvilke kompetencer soldaterne allerede får, og hvilke nye fag en uddannelse skal bestå af. Derefter skal vi se på, hvordan uddannelsen kan implementeres i en bataljon. Når vi forhåbentlig er enige om det, skal vi forhandle kontrakter, og det skal tilpasses hverdagen i hæren. Så det ærlige svar er: Det kommer til at tage tid”.

BB: ”Det her er vigtigt. Derfor er det også vigtigt, at vi bruger den nødvendige tid på at gøre det rigtigt. Vi skal sikre, at hæren kan løse sine opgaver, og at vi kan gennemføre den kompetenceudvikling, der er civilt rettet, på en måde, så vi også kan have en hverdag, der hænger sammen i forhold til uddannelse og træning af enhederne. Det kommer til at koste tid og ressourcer”.

”Heldigvis bliver forsvaret også større med det nye forlig. I en anden sammenhæng er vi ved at se på, hvor meget træning og løbende uddannelse den professionelle soldat skal have for at være klar til indsættelse – og på om vi i dag har aktiviteter, der ikke er nødvendige. Det kan også være med til at skabe mere tid. Men selvfølgelig kan vi ikke bare lægge oveni det, vi gør i dag. Det nytter ikke at påstå, at det ikke koster ressourcer”.

Den model, forsvaret og HKKF arbejder for at finde, tager udgangspunkt i kommende soldater: Altså i hvordan man som ny soldat kan komme igennem et uddannelsesforløb, der ender med et bevis på faglært niveau. Men også konstabler, der allerede er i hæren, vil få glæde af uddannelsen:

FV: ”Når vi har etableret en uddannelse, så bryder man den op i kurser og kompetencer. Den erfarne soldat kan så blive kompetenceafklaret. Her vil han eller hun formentlig få at vide, at de måske mangler et par fag og en afsluttende prøve. Gennemfører soldaten dem, er han eller hun faglært soldat”.

CU er ikke et alternativ

I HKKF får Flemming Vinther ofte spørgsmålet om, hvorfor han ikke bare skaffer CU tilbage i stedet for at kæmpe for en ny og stadig lidt diffus uddannelse:

FV: ”Politikerne tilkendegav et stop for CU med forliget i 2013, og ingen af de politikere, vi taler med, giver udtryk for, at den holdning er ændret. Man skal også huske, at du skulle have været her i seks år, før du havde optjent et års CU. I stedet for at gå efter en model, hvor man løfter individet, vil vi nu løfte hele uddannelsen. Så alle kommer herfra med et godt udgangspunkt”.

BB: ”CU var en god ordning, men vi må også erkende, at det var en dyr ordning, som var meget fragmenteret. Jeg har været på besøg ved enheder, der mangler 25-40 procent af soldaterne, der var på CU. Set med forsvarets øjne kunne vi ikke få CU til at fungere i det forsvar, vi har i dag, hvor opgaverne er meget anderledes og skarpere end før”.

Artiklen blev bragt i Fagligt Forsvar nr. 1/2019