IGR

Hvad er lønregulering, og hvordan har det gavnet HKKF's medlemmer?

De økonomiske tilbageslag som følge af Covid-19 betyder, at landets statsansatte - heriblandt soldater - skal gå 0,25% ned i løn fra næste måned. Ser man på tallene, er ordningen dog samlet set en gevinst for HKKF's medlemmer. Læs her hvorfor.
11. januar 2021

Af Michael T. Jensen, konsulent for løn- og ansættelsesforhold

Forbundet har modtaget en del henvendelser fra medlemmerne siden i fredags, da vi offentliggjorde nyheden om, at landets statsansatte, inklusive forsvarets soldater, fra 1. februar skal gå 0,25% ned i løn.

Dette skyldes, at overenskomstperiodens (OK18) sidste lønregulering desværre bliver påvirket af Corona-pandemiens økonomiske følgevirkninger.

Ud fra henvendelserne og kommentarerne på de sociale medier kan vi dog se, at der tilsyneladende florerer en række rygter om, hvad der er rigtig og forkert i den sammenhæng.

Det er aldrig hensigtsmæssigt, især ikke med et emne som dette. Derfor kommer her lidt fakta om, hvad lønreguleringen er for noget, samt hvordan den konkret har udmøntet sig i de seneste to overenskomstperioder.

Hvad er lønreguleringsordningen?
Lønregulering betyder, at man et par gange i løbet af overenskomstperioden holder lønnen i det offentlige og private arbejdsmarked op imod hinanden. De skal helst følges ad, og er der en difference, beregner man derfor, hvor meget lønnen skal reguleres.

Dette kan gå begge veje. En god samfundsøkonomi med lønstigninger i det private vil nemlig også medføre højere lønninger for offentligt ansatte, imens det modsatte til gengæld også vil være tilfældet i krisetider.

Især hvis nedgangstiderne kommer ud af det blå – som det har været tilfældet med Corona-pandemien.

Hvad har den betydet for HKKF's medlemmer?
Ser man på de seneste to overenskomstperioder har reguleringsordningen samlet set medført en lønmæssigt gevinst for statens ansatte, heriblandt soldaterne.

Dette sker på trods af den kommende lønnedgang på 0,25%.

På nedenstående oversigt kan du se, hvordan tallene år for år har set ud i de seneste to overenskomstperioder, både reguleringsprocenterne (akkumuleret) og hvordan procenterne i øvrigt er blevet udmøntet i forhold til det aftalte.

I de seneste to overenskomstperioder er således kun her senest i OK18, at reguleringsordningen har ført til lønnedgang. Og i begge perioder har der altså samlet set været en lønmæssig fremgang.

Står der 'plus' foran, var udmøntningen positiv, imens det modsatte var tilfældet, hvis der står 'minus' foran.

OK18 (2018-21):
1. februar 2021: 10,0434 (minus 0,2802%) (CFU forliget = 0,68%)

1. april 2020: 10,3236 (plus 0,9229%) (CFU forliget = 1,46%)

1. oktober 2019: 9,4007 (plus 0,9096%) (CFU forliget = 0,86%)

1. april 2019: 8,4911 (plus 0,9939%) (CFU forliget = 1,30%)

1. oktober 2018: 7,4972 (plus 0,5289%) (CFU forliget = 0,50%)

1. april 2018: 6,9683 (plus 1,198%) (CFU forliget = 0,80%)

Samlet lønregulering for perioden = plus 4,2731%

 

OK15 (2015-18):
1. december 2017: 5,7703 (plus 1,5257%) (CFU forliget = 1,5%)

1. april 2017: 4,2446 (plus 1,2564%) (CFU forliget = 1,0%)

1. april 2016: 2,9882 (plus 0,8137%) (CFU forliget = 0,8%)

1. april 2015: 2,1745 (plus 0,4583%) (CFU forliget = 0,27%)

Samlet lønregulering for perioden = plus 4,0541%