Biden

Hvilken betydning vil det få for dig, at USA's kommende præsident hedder Joe Biden?

I hvor høj grad vil de danske soldater komme til at mærke, at der snart er skiftedag i det Hvide Hus? Ikke i udpræget grad, fortæller David Vestenskov fra Forsvarsakademiet. Men vi bliver måske i Mellemøsten lidt længere tid end ellers.
15. november 2020

Af Emil Arenholt Mosekjær og Erik Holm

Tirsdag den 3. november gik amerikanerne til stemmeurnerne for at vælge en ny præsident. Og efter et noget forvirrende forløb stod det efter et par dage klart, at demokraternes kandidat Joe Biden havde besejret den siddende præsident, Donald Trump.

Den 20. januar 2021 vil Joe Biden – tidligere vicepræsident under Barack Obama – derfor blive svoret ind, hvorefter han kan tage plads i det Hvide Hus. Men hvilken betydning vil det få for USA’s udenrigspolitik – og dermed også for de danske soldater?

”Jeg tror, han vil trække landet tilbage i samme retning, som Barack Obama i sin tid var garant for. Umiddelbart vil jeg tro, at hans hovedprioriteter vil være at reparere det amerikanske forhold til forskellige FN-institutioner, genopbygge tilliden med EU samt styrke tilliden internt i Nato," fortæller David Vestenskov, der er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet.

"Ligesom Trump vil han dog fortsat presse på for, at Nato-lande som Danmark skal op på at bruge 2 procent af deres bnp (bruttonationalprodukt, red.) på forsvaret. Hvilket vi jo sådan set også har skrevet under på, at vi vil,” fortsætter han.

Hans vurdering støttes af Peter Viggo Jakobsen, der er professor ved Institut for Strategi, ligeledes ved Forsvarsakademiet. Han mener dog, at det især er Trumps fortjeneste, at Danmark senest har hævet forsvarsbudgettet fra 1,3 til 1,5 procent. Derfor kan en mindre bastant præsident i USA meget vel føre til, at vi forsøger at smyge os udenom at øge budgettet yderligere.

”Danmark har stolte traditioner for at ignorere kravet om at bruge flere penge på forsvaret. Derfor tror jeg, at politikerne vil udnytte det, hvis de tror, de kan undgå at bruge flere penge uden at skade forholdet til USA,” siger Peter Viggo Jakobsen.

Fortsat tilstedeværelse i Irak
Ifølge David Vestenskov vil valget af Biden nok ikke ændre på den planlagte beslutning om at trække sig ud af Afghanistan, da der hverken er politisk eller befolkningsmæssig vilje til at fortsætte krigen. USA vil dog muligvis genoverveje beslutningen om at trække størstedelen af sine soldater ud af Tyskland, ligesom vi nok vil se en hårdere kurs blive ført mod Rusland – og en videreførelse af samme linje over for Kina.

”Den største ændring bliver i forholdet til Iran. Det kommer muligvis ikke med det samme, men jeg tror, man vil forsøge at genforhandle den atomaftale, som Trump trak USA ud af i 2018,” siger han.

Hvordan vil de danske soldater kunne mærke, at Trump bliver udskiftet med Biden?

”Set ud fra vores nuværende missioner tror jeg ikke, der vil være den store forskel. Så skulle det være, at Irak-missionen får en større opmærksomhed. Havde Trump fortsat, tror jeg, at den amerikanske tilstedeværelse der – og dermed også den danske – havde været et overstået kapitel indenfor en overskuelig fremtid. Men jeg tror, Biden erkender, at USA ikke bare kan trække sig ud af Mellemøsten. Det efterlader et vakuum, som Iran, Kina og Rusland blot vil udfylde”, siger David Vestenskov.