Hvornår får vi en erhvervsuddannelse?

HKKFs kongres besluttede i november 2016 et ambitiøst mål om at arbejde for, at uddannelsen til konstabel bliver en erhvervsuddannelse. Siden har HKKF drøftet forslaget med medlemmer, politikere, journalister og forsvarets ledelse.

I dag er der forståelse på Christiansborg for, at der skal gøres noget for konstablernes uddannelse, og der er etableret et pres for, at en erhvervsuddannelse til konstabler bliver en del af debatten om forsvarsforliget.

Samarbejde med forsvaret venter

Men at være en del af debatten er ikke nok. Erhvervsuddannelsen skal også indgå i forligsteksten. Ellers er risikoen, at det bliver ved snakken. Og selv hvis det lykkes, venter et stort arbejde, fortæller konsulent i HKKF Poul Sørensen:

”Der forestår et udviklingsarbejde, der i hvert fald vil tage et år. Uddannelsen skal udvikles i dialog med departementet og Værnsfælles Forsvarskommando, så den tilpasses forsvarets uddannelsesstruktur og en række andre hensyn, der er for at etablere uddannelsen”.

HKKF har ’tyvstartet’ på arbejdet ved at bede to eksperter udvikle en model for, hvordan uddannelsen kan se ud. Alligevel forudser Poul Sørensen, at en ny uddannelse tidligst kan være klar i løbet af 2019, hvis alt går, som HKKF ønsker:

”Det vigtigste er, at vi nu kan dokumentere, at uddannelsen af konstabler har en faglighed, der fuldt ud matcher niveauet for erhvervsuddannelser, og at uddannelsen kan passe ind i forsvarets daglige rytme. Arbejdet er udført af personer med stor indsigt i erhvervsuddannelsessystemet og i forsvarets uddannelser, og de har dokumenteret, at en erhvervsuddannelse er mulig. Vi har ikke den endelige model, men arbejdet har været en helt nødvendig forudsætning for, at vi kan tage dialogen med forsvarets ledelse”.

Læs notat om udvikling af en erhvervsuddannelse til hærens konstabler, hvor modellen beskrives

Konstablerne tog dagsordnen ved Folkemødet

Martin Krasnik (tv) var ordfører ved HKKFs debat på Folkemødet. Her sammen med HKKFs formand Flemming Vinther.

"Min og Venstres tilgang vil være, at det selvfølgelig er en god ide, også for at sikre, at forsvaret er en attraktiv arbejdsplads - at når man har været soldat, har man nogle kompetencer med, der gør en attraktiv over for det civile arbejdsmarked", sagde Peter Juel Jensen (V) til DR som svar på, hvad han synes om en konstabelerhvervsuddannelse.

"Vi er positive. Det at give soldaterne nogle kompetencer er rigtig klogt. Det betyder også, at de på den længere bane måske får nemmere ved at søge job ude i det private erhvervsliv, hvis de har lyst til det", sagde Henrik Dam Kristensen (S) om, hvad han synes om en konstabelerhvervsuddannelse.

"I praksis tager vi i dag unge ind og giver dem mange kompetencer i kulturforståelse, konflikthåndtering, personlig disciplin og så videre, men vi sender dem ud igen uden et ordentligt papir", sagde oberstløjtnant Nicolai Abildgaard, der er bataljonschef for opklaringsbataljonen i HKKFs paneldebat.

"De ufaglærte jobs, der var op til finanskrisen, er forsvundet. Der kommer til at mangle alle typer af faglært arbejdskraft. I gamle dage var det jobbet, der gav sikkerheden. Nu bliver det uddannelsen, der giver sikkerheden", sagde Mie Dahlskov Pihl, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd under HKKFs paneldebat.

"De her mennesker skal ud og have en uddannelse under alle omstændigheder, så det kommer til at koste de samme penge, om de tager den i forsvaret eller et andet sted. Hvis forsvaret kan beholde dem i 4-5-6 år,, så får vi nogle langt dygtigere soldater, for hvis de kun er her to elle tre år, så når de kun lige at blive færdiguddannede", sagde Morten, der er kontorhjælper ved opklaringsbataljonen under HKKFs paneldebat.

#soldatEUD