Foto: Frederik Kehlet, Forsvarsgalleriet

Ikke kun armygrøn: Nu skal Forsvaret også være klimagrønt

Over alt i samfundet skal der tænkes i klimavenlige tiltag. Det gælder også i Forsvaret. Men piranhaerne kommer ikke til at køre på strøm lige foreløbig, for sikkerheden kommer først, lyder det fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
25. november 2021

Af Elisabeth Hamerik Schwarz.

Høje temperaturer, ekstreme vejrfænomener. Polarisen, der smelter. Mennesker, som må flygte fra tørke. Krige og konflikter, som bryder ud på grund af manglende mad og vand. Klimaforandringerne er i de senere år kommet tættere på og for at vende udviklingen, stiller det krav til os alle. Også Forsvaret. Derfor kom Forsvarsministeriet i maj i år med en femårig, grøn handleplan.

”Planen italesætter behovet for grøn omstilling på både et strategisk og operationelt niveau. Det gælder alt fra natur til drift, pleje, miljø og energi, for som det er nu, er det nødvendigt at indtænke bedre og grønnere løsninger i takt med den teknologiske udvikling og klimaudfordringerne,” siger Mads Westergaard Pedersen, der er chef for Klima- og Energisektionen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES).

”Men strategien skal også give mening. Derfor er det vigtigt, at de grønne initiativer er med til at styrke den operative indsats og understøtte soldaterne – hvor sikkerhed og operative indsatser kommer altid først,” understreger han.

Delebiler på el

Danskerne er blevet glade for genopladelige biler, og ifølge brancheorganisationen FDM udgjorde el- og hybridbiler hele 40 procent af de nyregistrerede biler i august i år. Derfor kunne man forestille sig, at Forsvaret også havde planer om at gå den vej – ikke mindst fordi omkring 83 procent af Forsvarets CO2-udledning kommer fra transport. 

”Tanken er oplagt, men som det er nu, kan vi ikke sætte vores lid til emissionsfrie køretøjer, hvad angår operative aktiviteter, men som den teknologiske udvikling er i øjeblikket, kan det ikke udelukkes engang i fremtiden. Særligt Power-2-X, der gennem grøn strøm og en elektrolyseproces omdannes til brint og herfra kan videreforædles til flydende brændsler, forventes at kunne medføre store grønne fremskridt i fremtiden. Vi skal dog være helt sikre på, at flyene kan komme på vingerne, og bilerne kan køre stabilt, før vi begiver os ud i det,” siger Mads Westergaard Pedersen og tilføjer:

”Men selv om det ikke giver mening at indsætte elbiler på missioner rundt om i verden, kunne det godt ske på de danske kaserner, hvor vi jo har en del delebiler. Infrastrukturen er dog et væsentligt parameter, og derfor skal vi være sikre på, at vi ikke kompromitterer vores drift på grund af en masse ladestandere.”

Lige så godt som nu

I Forsvarsministeriets myndighedsområde er der fokus på at gøre ”det rigtige” i form af grønnere tiltag. Det gælder både centralt, med lanceringen af den grønne handleplan, men også lokalt, hvor håndtering af daglige opgaver på områderne har fokus på at passe på miljøet og få medarbejdere til at komme med forbedringsforslag på særligt miljø- og energiområdet.

”Vi praktiserer også miljø- og energiledelse, fordi tiltagene netop skal forankres fra ledelse til menig soldat, så både den enkelte medarbejder og lederen ser logikken i tiltagene, støtter op om dem og navigerer efter dem. Ellers skaber det ikke værdi,” forklarer Mads Westergaard Petersen.

”Vi følger forsvarsindustrien tæt. I samspil med dem skal vi optimere, så materiellet til både vores infrastruktur og operationelle niveau bliver grønnere, hvor det er muligt. For det er afgørende for, at vi kan gå en grønnere fremtid i møde – uden at kompromittere de operative aktiviteter og sikkerheden for soldaterne,” siger han.

Fakta

Forsvarsministeriets 7 grønne indsatsområder

1. Natur

Forsvaret råder over 32.000 hektar, hvor naturen ofte trives. Landbrugsdriften skal derfor udfases, og der skal skabes mere natur og skov, ligesom biodiversiteten skal fremmes på kasernerne.

2. Energiforbrug

Transport i form af fly, skibe og køretøjer udgør Forsvarsministeriets væsentligste CO2-udledning. En langsigtet investeringsstrategi for energioptimering skal sikre det fællesstatslige mål om energibesparelser på minimum 10 procent frem mod 2030. 

3. Luft-emissioner

Udledning af luft-emissioner fra brændstof, værksteder samt energiforbruget i bygninger og anlæg er den største kilde til luftforurenende stoffer og drivhusgasser. Opvarmningsanlæg skal derfor omlægges til vedvarende energi, og skibe, køretøjer og it-hardware skal være mere energivenlige. 

4. Jord og grundvand

Dagligt transporteres, opbevares og anvendes der store mængder brændstof og andre miljøskadelige stoffer i Forsvaret, og spild kan føre til forurening af jord- og grundvand. Drikkevandsressourcerne skal beskyttes, og pesticider må som hovedregel ikke anvendes, mens pesticidforbruget skal minimeres der, hvor det er påkrævet at anvende dem. 

5. Spildevand og overfladevand

Forsvaret skal efterleve lovkrav og øge anvendelsen af alternative produkter inden for eksempelvis af-isningsmidler, brandslukningsmidler og udledning af spildevand fra forurenende værkstedsaktiviteter.

6. Ressourceforbrug og affaldsproduktion 

Affald skal genanvendes og reduceres gennem bevidst adfærd, og der skal grundlæggende tages højde for miljø- og energihensyn i forbindelse med indkøb, så den følger regeringens grønne indkøbspolitik. 

7. Støj og vibrationer 

Øvelsesaktiviteter er afgørende for uddannelse af organisationens personale, men aktiviteterne støjer og vibrerer. Bruges af simulatorer skal øges, og elektriske fly skal afprøves til skoleflyvning og vedligeholdende træningsflyvning. 

Læs mere om klimatiltagene i Forsvaret på fmn.dk

Kilde: Forsvarsministeriet