opklaringsbataljonen

”Jeg er stolt over, hvor professionelt vi rykkede…”

Mads Svendsen og 34 af hans kolleger fra opklaringseskadronen på Bornholm rykkede hurtigt, da Danmark lukkede sine grænser.
24. marts 2020

Det meste af Danmark tabte sikkert kæben, da statsminister Mette Frederiksen fredag den 13. marts valgte at lukke landets grænser for at forhindre spredningen af Corona-virus.

De lukkede grænser trådte i kraft den 14. marts klokken 12 – og for at bistå politiet med opgaven blev 35 soldater fra 1. opklaringseskadron hos III/GHR, der holder til på Almegaards Kaserne på Bornholm, udkommanderet.

”Vi fik beskeden om, at vi skulle afsted lørdag formiddag klokken 10 – faktisk var vi et par stykker halvvejs igennem en kontrolmarch på 40 kilometer, fordi vi er ved at forberede os til Nijmegen-marchen til sommer – så jeg var et godt stykke vej fra kasernen. Heldigvis var der en kollega i nærheden, der kunne hente os,” fortæller korporal Mads Svendsen, der også er tillidsmand.

VIDAR-beredskab aktiveret

Det var enheden på Bornholm, der blev valgt, fordi den indgår i det såkaldte VIDAR-beredskab, der i løbet af 12 timer skal være klar med støtte for politiet.

”Men faktisk gik der kun knap 1 ½ time, før vi sad på færgen på vej mod Ystad, og derfra gik turen videre mod København i minibusser. Jeg er meget stolt over, hvor professionelt, vi rykkede,” fortæller Mads Svendsen. Den hurtige afgang kunne lade sig gøre, fordi alt udstyret allerede stod klart og pakket.

Til at begynde med, var der ikke særligt meget information om, hvad soldaterne egentlig skulle udføre af opgaver, fortæller Mads Svendsen, men da folkene nåede frem til Kastrup Lufthavn, blev folkene delt op i fire enheder – én enhed skulle til Helsingør Færgehavn, én til Rødby Færge, én skulle bistå politiet ved lufthavnen i Kastrup og én enhed skulle assistere ved Peberholmen, hvor politiet standser biltrafikken fra Øresundsbroen.

’Hvad pokker vil I her?’

”Jeg blev sammen med et hold kolleger sendt til Rødby Færge, for at assistere der. Men da vi nåede frem, blev vi mødt med sådan lidt overraskede kommentarer á la: Hvad pokker vil I her … vi er folk nok. Der var jo allerede både politi og hjemmeværnsfolk ved færgen. Og de rejsende havde lyttet til beskeden om, at grænsen var lukket, så der var altså ikke noget for os at bestille, ” fortæller Mads Svendsen.

Derfor blev styrken sendt til Vordingborg Kaserne, hvor de blev indkvarteret for natten. Næste morgen kørte et par kolleger igen til Rødby for at undersøge, om der var behov for assistance – det var der ikke.

”På samme måde havde politiet ved Peberholmen på det tidspunkt heller ikke brug for soldaternes assistance, så det blev til et beredskab fra Holmen, hvis der var behov,” siger Mads Svendsen.

”Men man kan sige, at det jo er bedre at trykke på den store knap og få aktiveret en relativ stor styrke – fordi man jo ikke på forhånd kunne vide, hvor mange bilister, der ville være. Men budskabet om den lukkede grænse var altså trængt igennem.”

Hjalp ved toget

Så i stedet for at sidde og vente på Vordingborg Kaserne, gik turen tilbage til København.

”Vi blev i stedet bedt om at bistå politiet ved toget fra Sverige. Vi sørgede for at hjælpe med at få tømt toget på en god og ordentlig måde, sådan at politiet ikke pludselig stod med en ordentlig klump passagerer på perronen,” forklarer Mads Svendsen.

”Passagererne tog det meget stille og roligt. De var jo ligesom klar på, at der ville være forsinkelser, så i bund og grund synes jeg, at det hele gik fint.”

Ingen værnemidler

Der var dog nogle ting, som ikke var helt på plads – for eksempel var der ikke nogen former for værnemidler til soldaterne – ud over helt almindelige ’byggeplads-åndedrætsværn’.

”Vi sørgede for at holde god afstand til folk og så var vi opmærksomme på god hygiejne. Åndedrætsværnene var nogle, som eskadronen selv havde skaffet, men de var altså ikke meget værd, for de standser jo ikke en virus.”

Der var også små udfordringer med at få ordentlig forplejning, men folkene tog situationen med godt humør – der var også nogle, der valgte at få test-smagt de nye feltrationer, forklarer Mads Svendsen.

”Den største udfordring var, at folkene i Helsingør i første omgang blev indkvarteret på nogle kontorer, hvor der var opsat 12 feltsenge. Det var ikke i orden, men nok også den eneste mulighed, som Hjemmeværnet havde med så kort varsel, så det skal de have ros for. Næste dag blev der sørget for, at de soldater kunne overnatte på Høveltegaard på enkeltmandsstuer,” siger Mads Svendsen.

”I det hele taget var alle indstillet på at finde løsninger i en svær situation, og jeg synes, at vi fik løst opgaven rigtig fint. De fleste har været indsat på Gefion, så på den måde var det jo en opgave, vi har prøvet før. Det eneste, der stadig er lidt uklart, er, hvilken ydelse vi er på under opgaven, og der afventer vi stadig svar fra FPS,” siger Mads Svendsen. 

“Politi og Hjemmeværn tog godt imod os og sørgede for så gode betingelser, som forholdene nu tillod, så jeg synes også, de skal have ros,” slutter Mads Svendsen.