flemming vinther

Lad os nu få den seniorpolitik

Det er på høje tid med en seniorpolitik i forsvaret, skriver Flemming Vinther i sin leder i årets første udgave af Fagligt Forsvar. Læs lederen her.
27. marts 2019

Siden 2011 har også soldater været omfattet af en stigende pensionsalder. Er man som jeg født i 1963, er afgangsalderen nu 63 år og ikke 60 år. Den stigende pensionsalder var et arbejdsgiverkrav ved overenskomstforhandlingerne i 2011, som blev gennemført uagtet stor modstand fra HKKF.

Vores modstand handlede ikke om, at vi ikke gider arbejde (så skal man ikke blive soldat). Modstanden skyldes, at vi havde uendelig svært ved at se, hvilke opgaver man skal løse i så høj en alder som soldat.

Det har forsvaret åbenbart også svært ved at få øje på. For her 8 år efter har vi stadig til gode at høre ledelsens bud på, hvilke opgaver og funktioner de ser som relevante for soldater, som er ved at blive ”lidt grå i toppen”.

Faktisk har tendensen været, at ledelsen har nedlagt og udliciteret lige netop de funktioner, som kunne give mening, når kræfterne ikke længere rækker til mange kilometer med fuld oppakning.

Der er brug for, at ledelsen går i tænkeboks og kommer med konkrete bud på, hvordan forsvaret nu og i fremtiden behandler sine seniorer.

Kollegaerne, som er nået op i årene, besidder en kæmpe viden og erfaring. Og det må være en gensidig interesse, at der skabes vilkår, som sikrer, at også de sidste år som ansat i forsvaret bliver gode. Derfor presser HKKF på for at få ledelsens svar på, hvad de har tænkt sig.

Som faglig organisation kan HKKF ikke bestemme, hvilke funktioner som nedlægges, og hvilke områder som udliciteres. Det er en del af ledelsesretten. Ligesom det er ledelsens ret at definere, hvilke opgaver som skal løses i hverdagen.

Det respekterer vi. Men så må det også være ledelsens opgave at fortælle medarbejderne, hvordan de vil sikre gode jobs helt frem til pensionsalderen.

Set med vores øjne må en seniorpolitik på alle tjenestesteder være et absolut ”must”. Det må også være i alles interesse at udnytte de ordninger, som faktisk findes, så de understøtter medarbejdernes ønsker så vidt muligt. Det gælder for eksempel anvendelse af fridøgnsbank.

HKKF respekterer, at der skal tages hensyn til tjenesten. Men der bør også tages hensyn til den enkelte, når det lokalt besluttes, hvad der er muligt i en i øvrigt presset hverdag. Ikke mindst når man husker på, at de kollegaer, som vi taler om, har været klar til at levere i et utal af situationer igennem årene.

Vi taler for øjeblikket rigtigt meget om fastholdelse af de unge kollegaer. Det er en aktuel og vigtig dagsorden, som HKKF bidrager til med stor energi.

Men det er også på høje tid, at vi får reelle drøftelser af, hvordan de kollegaer, som faktisk er blevet i forsvaret og har bidraget til, at dansk forsvar i dag nyder så stor anseelse både nationalt og internationalt, også kan slutte deres karrierer med værdighed og rimelige vilkår.

Flemming Vinther, formand for HKKF