forsvarsgalleriet

Lov om totalforsvar stavnsbinder soldater

Alle, der har været ansat i forsvaret i et år eller mere, vil fremover have pligt til at forrette tjeneste i krig eller krisesituationer i op til 36 måneder. Forpligtelsen gælder, indtil den enkelte når sin pensionsalder.
12. marts 2019

Det er essensen i et forslag til lov om forsvarets personel, som kommer til 2. behandling i folketinget 19. marts.

Forslaget er en konsekvens af forsvarsforliget, hvor det blev besluttet at opbygge totalforsvarsstyrken og etablere mobiliseringskompagnier.

Helt ude af proportioner

Men det er helt ude af proportioner, mener HKKFs formand, Flemming Vinther:

”Det nærmer sig en genindførsel af stavnsbåndet, at mennesker, der har været ansat i forsvaret i en kortere eller længere periode og derefter har søgt ud på det civile arbejdsmarked, risikerer at blive indkaldt i op til 36 måneder, indtil de går på pension. Det er utroligt indgribende i den enkeltes liv”.

HKKF har derfor gjort indsigelser mod forslaget, både i et høringssvar og i et foretræde for forsvarsudvalget, men intet tyder på, at indholdet i forslaget bliver ændret. Forsvarsministeren understreger i en kommentar til HKKFs indvendinger, at tidligere militært personel kun forventes indkaldt ”i de tilfælde, hvor det faste personel eller personel af reserven ikke vil udgøre en tilstrækkelig ressource til at løse forsvarets opgaver under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde”.

Det ændrer dog intet ved HKKFs kritik af forslaget.

”Jeg er sikker på, at alle vores nuværende og tidligere medlemmer nok skal være der, hvis Danmark er i krise eller krig. Men vi taler om at give en minister muligheden for at indkalde folk med en militær baggrund i op til 36 måneder, hvis ministeren fx vurderer, at en terrorhandling udløser det behov. Uden at der er taget det mindste stilling til vilkår, eller hvordan man sikrer, at kollegaen kan vende tilbage til sit job efterfølgende. Der er en helt urimelig stavnsbinding, at folk skal stå til rådighed indtil pensionsalderen. Vi mener, at tidligere militært personale bør tilbydes rådighedskontrakter, hvor de frivilligt påtager sig at stå til rådighed i et nærmere bestemt omfang og på kendte vilkår”, siger Flemming Vinther og tilføjer:

”Mig bekendt forholder det sig jo heller ikke sådan, at en politibetjent eller en fængselsbetjent kan beordres tilbage, år efter de har sagt op, hvis nogen vurderer, at der er behov for det. Men sådan skal det altså være for soldater”.

Forlængelse af værnepligten

Lovforslaget lægger også op til, at den maksimale tjenestetid for værnepligtige kan forlænges fra 12 til 24 måneder. Desuden forlænges den periode, hvor tidligere værnepligtige står i totalforsvarsstyrken fra 3 til 5 år.

Forlængelsen af tjenestetiden er begrundet i etableringen af mobiliseringskompagnier med 8 måneders værnepligtstjeneste. Dertil skal lægges, at de skal kunne gøre tjeneste i totalforsvaret i op til 6 måneder, og at der i nogle tilfælde vil være behov for supplering af tidligere uddannelse.

”Det virker voldsomt at forlænge tjenestetiden til 24 måneder. Efter vores vurdering vil en forlængelse til 18 måneder være rigeligt. Udvidelsen af pligten til at stå i totalforsvaret fra 3 til 5 år ligner mest af alt et paradeforslag, hvor den mest markante konsekvens er, at man kan fremvise et større antal personer i totalforsvarsstyrken”, siger Flemming Vinther.

Ikrafttræden

Forslaget forventes vedtaget af folketinget 26. marts 2019.

Hvis den vedtages, vil loven træde i kraft 1. juli 2019. Rådighedsforpligtelsen for militært personel vil gælde for alle, der er ansat i forsvaret på det tidspunkt, og for alle der efterfølgende bliver ansat. Nuværende ansatte vil dog efter anmodning kunne fritages for forpligtelsen.

Ændringerne for de værnepligtige virker med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2018. Dog kan værnepligtige, der påbegyndte tjenesten i perioden fra 1. august 2018 til lovens ikrafttræden, anmode om at blive fritaget for de udvidede forpligtelser.