livsfare-demo

Myndighederne bryder loven i veteransager

En omfattende juridisk undersøgelse af sagsbehandlingen i 700 veteransager viser, at arbejdsskademyndighederne ikke følger gældende lov og ret.
07. oktober 2019

"Det er dybt rystende at se så tydelig en dokumentation for, at skadede veteraner ikke får den behandling, de har krav på. De er blevet syge af at gå i krig for Danmark, og så viser vi dem ikke engang den respekt at behandle dem efter gældende lov og ret”, siger HKKFs formand Flemming Vinther.

Baggrunden er offentliggørelse af en stor undersøgelse, hvor Fonden Soldaterlegatet i samarbejde med juridiske eksperter har gennemgået sagsbehandlingen i 700 veteransager. Undersøgelsen dokumenterer, at mangelfuld og forkert behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) betyder, at alt for mange veteraner får afvist deres sager, selv om de har PTSD og har været udsat for voldsomme belastninger under deres udsendelse.

Belastningskriteriet

Selv om Flemming Vinther kalder undersøgelsens konklusioner for rystende, kommer de ikke bag på ham. De er nemlig helt i tråd med, hvad HKKF og førende advokater på området har påpeget i årevis. Et af problemerne handler om belastningskriteriet:

”Vi har i flere år påpeget, at myndighederne stiller alt for strenge krav til, hvilken belastning veteranen skal have været udsat for. Vi har set flere sager, der er afvist med begrundelse i, at soldaten ikke været i livsfare. Men det er der ikke hjemmel til. Myndighederne skal vurdere, om man har været udsat for exceptionelle belastninger, men AES har valgt at tolke det således, at hvis man er soldat, skal man have været under direkte beskydning, for at belastningen er exceptionel nok”.

Soldaterlegatets undersøgelse nævner blandt andet en sag, hvor myndighederne afviste, at de hændelser veteranen havde været udsat for, var tilstrækkeligt alvorlige. Det til trods for, at man anerkendte, at den pågældende havde oplevet en mand, der blev sprængt i luften af en mine og ydet førstehjælp til ham, men intet kunne gøre, fordi mandens underkrop var sprængt i stykker og overkroppen var gennemhullet. I det område, hvor soldaten og hans kolleger opholdt sig, var der en konkret risiko for minesprængninger, og det skete flere gange, både med soldater og civile i området. I en konkret situation måtte soldaten køre over en mine i en pansret mandskabsvogn, og endelig havde han i en situation ydet førstehjælp til en lille pige, der var kommet meget alvorligt til skade i et trafikuheld. Soldaten fik efterfølgende konstateret PTSD, men efter AES’ opfattelse var hans oplevelser som udsendt ikke exceptionelle nok til at det kunne begrunde en arbejdsskade.

Tidskriteriet

En anden problematik er tidskriteriet. Myndighederne lægger vægt på, om der har været symptomer på PTSD indenfor seks måneder efter hjemkomsten, og om sygdommen er fuldt udviklet indenfor få år. Men også her går det galt for myndighederne, viser Soldaterlegatets undersøgelse.

Myndighederne lægger nemlig alt for stor og afgørende vægt på, hvad soldaten selv har oplyst om sit sygdomsforløb på et tidligt tidspunkt. De juridiske eksperter bag undersøgelsen påpeger, at det er helt urimeligt, fordi undgåelsesadfærd og fortrængning netop er et symptom på PTSD, og derfor kan man ikke bruge soldatens egne udsagn som bevis for, hvornår sygdommen er startet og hvordan den har udviklet sig. Alligevel bygger myndighederne i flere tilfælde afvisninger på, at soldaten ikke selv har erkendt at være syg indenfor de første seks måneder efter hjemkomst.

Samtidig afviser myndighederne i mange af disse tilfælde andre vidneudsagn fra blandt andet ægtefæller og nære venner, der ikke har været i tvivl om, at soldaten har været syg ved eller kort tid efter hjemkomsten.

For to år siden vedtog den daværende regering en veteranpakke, der blandt andet gav veteraner lov til en såkaldt ’second opinion’, så de kunne indhente en ny speciallægeerklæring, hvis myndighederne i første omgang havde afvist deres sag. Soldaterlegatets undersøgelse viser imidlertid klart, at det ikke har gjort en forskel. I langt de fleste sager vælger myndighederne nemlig at se bort fra den senest indkomne lægeerklæring og i stedet holde sig til den, der ligger tættest på skadestidspunktet.

”Det er fuldstændig sort. Man beslutter politisk at give veteranerne mulighed for at få en ny uvildig vurdering, der måske kan kaste nyt lys over deres sag. Men sagsbehandlerne beslutter, at en ny vurdering pr. definition er ubrugelig, fordi den kommer sidst. Jeg mangler ord”, siger Flemming Vinther.

Konkurrerende årsager

En tredje problematik er, at myndighederne i mange sager foretager en vurdering af konkurrerende årsager – altså om der kunne tænkes at være andet end de arbejdsmæssige belastninger, der har udløst soldatens PTSD. Og i forbløffende mange sager finder man, at private årsager har været afgørende for sygdommens fremkomst.

Soldaterlegatets undersøgelse omtaler for eksempel en sag, hvor Arbejdsskadestyrelsen lægger vægt på, at årsagen til soldatens psykiske problemer var private problemer med kæresten under udsendelsen. Beviset herfor var, at han at par gange havde talt med en psykolog via forsvaret. Konklusionen er herefter, at den pågældende ikke har PTSD, for han har ikke været udsat for de belastninger, der kræves.

Det strider helt og aldeles mod gældende ret. Myndighederne skal nemlig foretage en selvstændig vurdering af, om soldaten under sin udsendelse har været udsat for belastninger, der kan antages at begrunde hans problemer. I den selvstændige vurdering skal alene indgå de belastninger, der kan relateres til arbejdet.

Sagerne må genoptages

De juridiske eksperter konkluderer, at det er nødvendigt, at reglerne på området må klargøres for myndighederne, da det er en forudsætning for, at sager kan afgøres i overensstemmelse med loven.

”Det er vel det nærmeste man overhovedet kan komme på at sige, at myndighederne tilsyneladende ikke kender reglerne, og at de i hvert fald ikke forvalter efter dem. Det må få ministeren op af stolen”, siger Flemming Vinther.

I forlængelse heraf kræver Soldaterlegatet, at samtlige afviste veteransager genoptages – et krav, som HKKF støtter helhjertet:

”Undersøgelsen viser, at de fleste af de gennemgåede sager er blevet afvist på et grundlag, som er i strid med gældende lov og ret. Det er et kæmpe problem for retssikkerheden og en hån mod de mennesker, der er blevet syge og har kæmpet for retfærdighed. Derfor bør alle sager genoptages, så vi kan være sikre på, at alle har fået en behandling, som de har krav på”, siger Flemming Vinther.