HKKF

Regnskabsstyrelse: Vi har lavet en fejl udbetalingen af feriedage

Forsvaret har sendt følgende informationsmail til HKKF, som du gerne må dele med dine kollegaer. De berørte bør dog have fået besked allerede.
30. november 2020

Afsender: Forsvarets Regnskabsstyrelse

Kære alle,

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse har i forbindelse med lønudbetalingen ultimo november 2020 opdaget en generel fejl i beregning af værdien for overførte feriedage. Fejlen betyder, at der på medarbejdernes lønseddel kan være anført et forkert beløb, hvis man skal have udbetalt overførte feriedage. Det er en fejl, som berører 112 medarbejdere, der alle modtager en personlig skrivelse fra FRS om problemet.

Fejlen er opstået, da vi, ved implementeringen af nye ferielov i tidsstyringssystemet, har udviklet en lønkode (5026), der er programmeret til at lave beregningen, så den ikke længere skal laves manuelt. Vi arbejder på at få lønkoden til at virke, da den fremover vil kunne aflaste lønsagsbehandlerne.

Medarbejderne er i skrivelsen blevet orienteret om, at FRS kan besvare evt. spørgsmål ved henvendelse via e-Boks, på mail via FIIN på FRS-KTP-LØN-JURASAGER eller telefon 72 81 07 00.