Foto: Privat - Patrick Rosendahl forsøger sig med en julestjerne.

Sådan føles det at holde jul som udsendt

Hvert år er der soldater, som er udsendt til jul, og der kan være stor forskel på julerierne afhængig af, hvor man befinder sig. Fagligt Forsvar har talt med to soldater, der var udsendt i julen 2020 til henholdsvis Kuwait og Irak. Og hvor der i Kuwait blev julet igennem, var Irak lige det modsatte.
20. december 2021

Af Elisabeth Hamerik Schwarz.


Julestemning i Kuwait

Sascha Egeberg var i julen 2020 udsendt til Kuwait. Men på trods af nok at være et af de mest ujulede steder på jordkloden, blev der alligevel julet godt igennem.

Sascha Egeberg - privatfoto.

Hvad forventede du af julen som udsendt?
”De andre havde fortalt mig på forhånd, at det ville være hyggeligt, og selv om det ikke var familiejul, forventede jeg, at der ville blive gjort rigtig meget ud af det. Og det var faktisk vildere end det.”

Hvordan var julen så?
”Vi havde nissevenner, som vi skulle købe julegave til, vi spillede pakkeleg og havde fået tilsendt julemad, som havde stået på køl indtil juleaften. Selv om vi havde problemer med posten, nåede min mors pakkekalender også frem – den 24. var en juletrøje. Vi havde også juletræer og masser af pynt. Der blev rigtig julet. Kort inden jul havde jeg været i Bagdad, hvor det var lige det modsatte, fordi juletingene ikke var nået frem. Så da mine venner i Irak sendte mig snaps med billeder af pasta bolognese juleaften, sendte jeg dem en meget kærlig tanke. Det var simpelthen så ærgerligt for dem.”

Hvad var det bedste ved julen som udsendt?
”At vi alle var sammen, at vi prioriterede at bruge tiden sammen og bidrage med noget. Til daglig er alle ikke så selskabelige, fordi de har brug for at trække sig – men her var vi samlet, og de andre baser kom også. Det var en enhedsfølelse og virkelig hyggeligt.” 

Hvad savnede du mest?
”Min familie. Ikke gaverne, men det at have ens familie omkring sig. Man kan FaceTime og skrive beskeder, men det er bare ikke det samme. Mine forældre er skilt, og derfor har jeg aldrig gået særlig meget op i julen, fordi den altid har været lidt besværlig, men når man er så langt væk i julen, savner man det, og man lærer at værdsætte traditionerne med sine nærmeste.”

Hvad ser du frem til i år, hvor du skal holde jul hjemme?
”Jeg elsker at give gave, men sidste år måtte jeg købe nogle af dem måneder i forvejen og få mine søskende til at købe resten. Så jeg glæder mig til at købe gaverne selv og se min families reaktioner, når de åbner dem. Og så glæder jeg mig til en særlig tradition. Hvert år pynter min ene lillesøster og jeg nemlig juletræ hos min mor, og det savnede jeg meget at være med til sidste år. ”


I Irak stod julemiddagen på pasta bolognese

Da Patrick Rosendahl holdt jul som udsendt i Afghanistan 2012, blev der julet godt igennem. Men da han sidste år var i Irak, var det lige modsat. For ingen af juletingene nåede frem, og julemiddagen blev en pasta bolognese.

Patrick Rosendal - privatfoto.

Hvad forventede du af julen som udsendt?
”Jeg havde holdt jul før som udsendt i Afghanistan i 2012, hvor vi gjorde rigtig meget ud af det med julepynt og julemad. Jeg havde dog ikke kæmpe forventninger, da jeg i 2020 skulle holde jul i Irak, fordi jeg er forsyner og vidste, at der var problemer med forsendelserne. Det gjorde jeg klogt i, for jul blev der ikke meget af.”

Hvordan endte julen så?
”Den var sgu lidt trist. Tolderne i Irak er meget skrappe, så hvis der står ni ruller gavepapir på en fragtseddel, og der så er 10 i kassen, letter flyet bare ikke. Så intet nåede frem til tiden, så juleaften spiste vi pasta bolognese.”

Hvad blev det bedste ved julen eller mangel på samme?
”Vi danskere er jo nærmest mere julede end amerikanerne, så vi var stædige og gjorde, hvad vi kunne for at komme i julestemning. Vi flettede julehjerter og julestjerner af papirstumper, og juleaften så vi Disneys Juleshow og spiste pastaen sammen i vores gruppe, og så holdt vi lidt konkurrencer og hyggede. Det bedste var at være sammen, men ja altså, det var jo ikke jul – og fornøjelsen gentog sig til nytår, hvor der hverken var fyrværkeri eller fest.” 

Hvad savnede du mest?
”Jeg savnede helt klart mest mine børn. Jeg er ikke det mest julede mennesker, men vi plejer at gøre meget ud af julen for børnenes skyld, og det var mærkeligt pludselig ikke at kunne det. Vi bor i Aarhus og går hen i den gamle by og ser juleudstillinger og køber gaver. Og så savnede jeg maden. Åh, duften af brunede kartofler.”

Hvad ser du frem til i år, hvor du skal holde jul hjemme?
At jule igennem med børnene. De har jo en helt anden opfattelse af julen og hygger sig sådan. Så jeg glæder mig til julemarkederne, til at lave marcipan og se julekalender og hygge igennem. Jeg glæder mig til det hele. Også maden!”