HKKF klub Bornholm 50 år

Tillykke med jubilæet Klub Bornholm

Mandag den 28. august fejrede HKKF Klub Bornholm 50 års jubilæum. For 50 år siden meldte tidligere kolleger sig til kampen for soldaters rettigheder med krigsret, fængselsstraf og afsked som reel risiko. Meget er forbedret, men kampen er ikke slut endnu, sagde HKKFs formand Flemming Vinther i sin tale ved jubilæet.
30. august 2017
HKKF formand Flemming Vinthers tale ved 50 års jubilæet for HKKF Klub Bornholm.
Se flere billeder nede i artiklen. Foto: Morten Svenningsen.
 

Når man i hverdagen siger ”bornholmerne”, så tænker jeg automatisk ”top professionelle soldater”. Jeg tænker også ”hold 1” eller måske endda ”hold nul”.

I sendes ofte ud først, når en opgave skal løses ude i verden. I sendes ud på hold 1. Der hvor man ikke rigtig ved, hvad der møder en. Hvor man ikke rigtig ved, hvad opgaven helt går ud på, og hvor det ofte er noget uklart, om man vil blive modtaget med jubel eller med Kalashnikovs.
 
Når jeg fremhæver det i dag, er det fordi, I for 50 år siden, også var på hold 1. I var med helt fremme i front, da HKKF var i sin vorden. Jeres tidligere kollegaer meldte sig på hold 1 i den mission, som gik ud på at skabe ordentlige og anstændige vilkår for konstabelgruppen.
 

Ingen ufarlig mission

Det var en mission med lige så mange ubekendte, som dem I i dag deltager i. Og det var bestemt ikke ufarligt. Man risikerede vel ikke at blive skudt, men krigsret, fængselsstraf og afsked var bestemt en helt aktuel faktor.

Der var reelt ingen dengang, som vidste, hvad de gik ind i. Men de havde et mål, og de havde mod. Mod til at kæmpe for en bedre verden. En verden, hvor også soldater har rettigheder.

Det kan være svært at forestille sig i dagens Danmark med alle vores aftaler, rettigheder og muligheder. Men I skal huske, at dengang var der ingen aftaler og ingen rettigheder. Ledelsen bestemte – punktum! Der var ikke noget SU, arbejdsmiljø var ikke opfundet, vi havde ingen talsmænd og da slet ikke tillidsrepræsentanter. Gik man op mod ledelsen, var det med jobbet som indsats. Og holdt man ved i sin brok, var straf og fængsel ikke bare snak med en reel mulighed.

HKKF Klub Bornholm 50 år 2
HKKF Klub bornholm 50 år
HKKF klub Bornholm 3
HKKF KLub Bornholm
HKKF Klub Bornholm 50 år
HKKF Klub Bornholm 50 år 2
HKKF Klub Bornholm 50 år

Kampen er ikke slut

Men dengang – som nu – afskrækkede det ikke bornholmerne. Jeg synes godt, at man kan tillade sig at kalde det en af de mere vellykkede missioner. Der er kommet demokrati, medindflydelse og rettigheder. De er cementeret og integreret i dagens forsvar.

Og vores gamle modstander - ledelsen - er nu ofte en god samarbejdspartner.
Som oftest – for kampen er ikke slut, og vil nok aldrig slutte.

Vi oplever stadig, at medlemmernes vilkår presses, og vi må igen og igen minde ledelsen om, at soldater faktisk har rettigheder, og at der er regler som skal følges. Udviklingen af vores muligheder og vilkår sker heller ikke af sig selv. Og det er alligevel sjældent, at ledelsen ligefrem forsøger at presse os til at acceptere en højere løn.

Så det her er også en af de missioner, som trækker ud. Det er stadig nødvendigt at have et hovedkvarter i København, og det er i høj grad stadig nødvendigt at have udstationeret vores tillidsrepræsentanter helt ud i de yderste led, ligesom forhandlinger med ledelsens ”ældreråd” gang på gang er påkrævet.

Men I giver aldrig op, når I er på en opgave, og det samme gælder HKKF.

Jeg er stolt af at få lov til at være jeres formand, og det gøre mig ydmyg at få lov til at stå i spidsen for så stolte, engagerede og professionelle soldater som jer.

Et kæmpe tillykke med jeres jubilæum og tak for at få lov til at være med her i dag.