Casper og Jane er to af de veteraner, der deltog i paraden ved årets Flagdag.

Velkommen hjem

For 10. år i træk blev der 5. september afholdt Flagdag for Danmarks udsendte i international tjeneste. HKKF har spurgt fire af soldaterne, hvordan deres udsendelse forløb. Og hvad Flagdagen betyder for dem.

06. september 2018


Thomas Rye Norringriis, korporal, I/1. GHR – Operation Enhanced Forward Presence EfP-Hold 1.

Hvordan var udsendelsen til Estland?

”Udover at passe på lokalbefolkningen, havde vi mange opgaver á lá daglig tjeneste og meget frie rammer. Det betød, at kompagniet kunne lægge vægt på kompetencer, vi også kan bruge herhjemme. Nu, hvor vi er hjemme igen, kan vi godt mærke, at vores niveau er noget højere, end da vi tog af sted, og at kompagniet er blevet rystet bedre sammen”.

”Jeg har været udsendt til Kosovo og Irak, hvor vi skulle løse en konkret opgave, mens vi i Estland havde nået vores mål alene ved at være tilstede. Derfor mindede det mere om at tage vores arbejde i Danmark og flytte det til et nyt sted”.

Gav det mening for jer at være i Estland?

”Ja, vi kom ud og mødte lokalbefolkningen og kunne mærke en glæde hos dem. Vi var på en øvelse i en af de større byer og kørte rundt i vores køretøjer. Der blev vi nærmest hyldet af de lokale, som om vi havde vundet EM i fodbold. Det var fantastisk, og det har jeg ikke prøvet før”.

Hvad betyder flagdagen for dig?

”Det er altid en ære at være med til. Jeg kan ikke lade være med at føle mig stolt, når jeg ser, at hele landet er samlet, og vores ledere siger pæne ord om os. Og så er der bajere bagefter …”

Sandra Bjarnskov, overkonstabel, LG, Udsendt med Trænregimentet til Resolute Support Hold 7

Hvordan var din udsendelse til Afghanistan?

”Udsendelsen var en blanding af mange ting: Udvikling, savn, hjemve. Alt i alt en spændende oplevelse”.

Hvad har udsendelsen betydet fagligt?

”Jeg ser min udsendelse som et kæmpe springbræt inden for forsvaret. Det åbner en masse døre. Jeg var forholdsvis ny, da jeg tog afsted, og alle dine egenskaber – alt dét, du gør klar, inden du tager afsted – det bliver styrket, når du er udsendt, fordi du står på egne ben”.

Hvad tænker du om flagdagen?

”Jeg synes, det er et flot arrangement, og jeg synes, det har været sjovt at være med i paraden. Og så mener jeg, at det er en god ting at hylde de danske udsendte og danske soldater generelt. Det er en livsstil at være soldat. Det er ikke bare et arbejde, og det fortjener at blive anerkendt”.

Casper Larsen, konstabel, og Jane, overkonstabel, 1. ESK/GHR Bornholms Værn, Resolute Support Hold 8.

Det var første udsendelse for jer begge. Hvordan var det at være udsendt til Afghanistan?

Jane: ”Det var fint. Det var stille og roligt i forhold til, hvad man måske havde forventet fra ISAF osv. Jeg havde forventet, at det ville blive mere intenst”.

Casper: ”Det var meget ’low-key’. Du kom derud, og du havde et fast sted at bo. Der var tag over hovedet og fire vægge. Der var kantine og styr på det hele. Så det var stille og roligt".

Bliver I dygtigere soldater af udsendelsen?

Casper: ”Njah – det er nok at stramme den. Uddannelsen var super god, og der udvikler man sig virkelig meget. Så kommer man derned, og så slapper man mere af på nogle punkter, og er mere vågen på andre punkter. Så udviklingen er ikke super-god i forhold til dem, der er i Estland. De har helt klart mere udvikling”.

Jane: ”Hjemme dyrker vi jo opklaring, så det er noget helt andet. Når du er ude med advisoren, skal vi både være ydmyge, men også signalere, at vi er der for at passe på ham eller hende”.

Hvad synes I om flagdagen?

Jane: ”Jeg synes, det er meget rart at få at vide, at der er nogen, der er taknemmelige for det arbejde, vi yder. Og det er fint, at det bliver nævnt, at de pårørende også er en stor del af en udsendelse”.

 

Tekst og foto: Lars Bo Axelholm