kenneth pedersen

Velkommen til den nye viceforsvarschef

Generalmajor Kenneth Pedersen er tiltrådt som viceforsvarschef og chef for Forsvarsstaben.
17. november 2019

Han afløser tidligere generalløjtnant Max Arthur Lund Thorsø Nielsen, som siden den 1. september 2019 har været chef for Danmarks militære repræsentation i NATO.

HKKFs formand Flemming Vinther byder den nye viceforsvarschef velkommen:

”Jeg vil gerne lykønske Kenneth Pedersen med udnævnelsen, og jeg ser frem til vores samarbejde. Vi kender Kenneth Pedersen, ikke mindst fra hans periode som fungerende chef for Hærkommandoen. Det gode og tillidsfulde samarbejde, vi havde i den periode, ser vi frem til at videreføre i hans nye stilling”.

Kenneth Pedersen er 51 år og kommer fra en stilling som chef for Operationsstaben i Forsvarskommandoen. Fra februar til september 2019 varetog han posten som fungerende chef for Hærkommandoen.