Privatfoto/Nicklas Funder – korporal, IKK-kommandør ved den Kongelige Livgarde

Voxpop om Covid-19: Nicklas Funder

HKKF har talt med fire medlemmer og spurgt, hvilken indflydelse pandemien har haft på deres dagligdag. Her møder vi Nicklas Funder, som er korporal, IKK-kommandør ved den Kongelige Livgarde.
20. juli 2021


Hvad har I lavet under pandemien?

Vi kom hjem fra Estland i juli 2020, hvor vi havde levet lidt i vores egen boble. Så kompagniet skulle lige finde ud af, hvad der var op og ned i alt det her, og derfor blev der famlet lidt i øst og vest til at starte med.  

Vi kørte på med relativt normal tjeneste i efteråret, inklusive simulation med IKK’erne inden Skyper i december. Her skulle vi bo på 12-mandsstue, og det var ikke svært at forestille sig, at det ville gå galt. Ganske rigtigt udbrød der smitte på andendagen.

Omkring jul og nytår var vi ude og støtte ved testcenter, hvilket folk tog i stiv arm, selvom der blev trillet en del tommelfingre. Hjemme på kasernen kørte vi på med treturnus mellem delingerne: En uges daglig tjeneste med 1-4, feltjeneste og den slags. En uges hjemmetjeneste med idræt, o-marcher og ind imellem en tur på skydebanen. Tredje uge var afspadsering. Det var først efter påske, at alle var på arbejde igen.

Læs også om hvordan pandemien har påvirket Steffen Clausens arbejde som soldat

Hvordan har det været?

Jeg blev udnævnt korporal sidste år, og jeg har fået mulighed for at sidde og planlægge undervisning.
Hvad kan vi tænke os frem til? Godt, det gør vi. Felttjeneste for enkeltmand og den slags.

Desværre er mange af lektionerne aldrig blevet til noget, hvilket er synd, når nu vi har nogle førere, som har brugt en masse tid på det. Det er desværre ofte uddannelse, som bliver ofret, og sådan var det også før Corona. Så må vi se, hvad betydning det får, hvis krigen en dag kommer.

> Læs også: Soldater kommer i stigende grad til at tackle atypiske opgaver

Hvad har du fået ud af det som soldat? 

Det har været træls ikke at kunne udføre sit arbejde. Særligt fordi der før jul blev kaldt stop for al IKK-kørsel, fordi forsvaret havde overskredet den årlige kilometerbegrænsing fra firmaet. Det er jo lidt op ad bakke, når ens job består i at køre IKK.

Vi har nye konstabler, som efter flere måneder endnu ikke har haft mulighed for at køre. Til gengæld er der blevet lavet noget 1-4 på biler, der ikke havde behov for det, og vi har også en Oscar eller to, som er blevet rigtig gode til at laminere kort. 

Så både mit og andres faglige niveau er helt sikkert faldet, hvilket jo er træls, da vi i Estland havde haft tid til at blive nogle nørder til vores arbejde. Men altså, du kan jo brokke dig nok så meget, uden at pandemien går væk af den grund.

> Læs også: Hærens Corona-indsats har været en sejlads på ukendte farvande

Hvilken læring tror du, at forsvaret kan tage med fra denne her oplevelse?

Hvor meget motivation og arbejdsglæde faktisk betyder for soldaternes ønske om at blive. Man skulle ikke gå i det her særlig længe, før det blev svært at holde dampen oppe. På et tidspunkt når alle et punkt, hvor de ikke gider mere. I forvejen kunne folk jo sagtens finde på grunde til, hvorfor de ikke gad være her.

Det gælder måske især de, der havde lagt en plan for deres fremtidige tjenesteforløb, som involverede kurser og videreuddannelse. Jeg fik selv andet modul af min korporal-uddannelse forsinket fra november til marts, og hvis du havde gået med planer om at skulle på sergentskole, kan det jo i værste fald være blevet udskudt med et år eller to.