Privatfoto/ Steffen Clausen – OKS-1, 2. PNIGKMP, Ingeniørregimentet

Voxpop om Covid-19: Steffen Clausen

HKKF har talt med fire medlemmer og spurgt, hvilken indflydelse pandemien har haft på deres dagligdag. Her møder vi Steffen Clausen, som er OKS-1, 2. PNIGKMP hos Ingeniørregimentet.
20. juli 2021


Hvad har I lavet under pandemien?

Som så mange andre startede vi ud med at blive hjemsendt til privaten. Så for at holde folk i gang stod de følgende måneder især på ting som O-march, idræt og FELS-kurser, når det kunne lade sig gøre. Efter at være mødt ind igen har de fleste kunne været på arbejde, og kompagniet har også været forskånet for slemme smitteudbrud.

Ellers har kompagniet lavet lidt af hvert. Nogle af os gjorde klar til efteråret, hvor vi skulle i Gefion. Der var også en risiko for, at vi skulle levere folk til Vidar-beredskabet, hvilket der skulle forberedes til. Så det har alt sammen været meget stille og roligt, men desværre ikke så militærfagligt.

Vi havde også nogle folk, som støttede CBRN-kompagniet under Operation Mink. I samme periode var vi andre som sagt indsat i Gefion nede ved grænsen, hvor vi var fra november og ind i det nye år. Jeg havde selv fornøjelsen af at stå der og hygge mig nytårsaften.

> Læs også om hvordan pandemien har påvirket Mads Rytters arbejde som soldat.

Hvordan har det været?

Kedeligt – i hvert fald noget af tiden – og kaotisk. Ofte har vi jo ikke anet, hvad der skulle ske. Til gengæld har kompagniet været gode til at give luft til det, hvis folk har ønsket at søge kurser, videreuddannelser eller følge op på nogle Q’er. Hvis det kan lade sig gøre, får man det til at ske. Ikke at det altid er muligt. Vi har én, som fik sit korporalkursus udsat to gange og nu har besluttet at søge nye græsgange.

Det understreger jo, at det kan være svært at bevare gejsten, hvis du har sat næsen op efter noget, som ikke kan lade sig gøre alligevel.

Vi har også trænet op mod at skulle til Afghanistan her til august, hvilket stikket så blev trukket på for nyligt. Jeg var selv afsted på ISAF 14, og udsigten til at komme derned igen har i hvert fald været med til at motivere mig det seneste år. Men det er der ikke så meget at gøre ved, og der skal jo nok komme andre missioner.

> Læs også: Soldater kommer i stigende grad til at tackle atypiske opgaver

Hvad har du fået ud af det som soldat?

Jeg sidder til dagligt i føringssektion, hvor jeg har haft en del ansvar for de logistiske forudsætninger for kompagniets virke – planlægge undervisning, lektionsplaner, bestille terræn og den slags.

Derudover var mig og to andre nede ved Danske Artilleriregiment for at undervise i Counter-IED, hvilket jeg har en del erfaring med fra Helmand. Så jeg har stadig haft mulighed for at udvikle mig fagligt, ikke mindst inden for mit instruktørvirke.

> Læs også: Hærens Corona-indsats har været en sejlads på ukendte farvande

Hvilken læring tror du, at forsvaret kan tage med fra denne her oplevelse?

Det er nok en idé at udvikle en krisepakke, som kan iværksættes, hvis noget lignende skulle ske en anden gang. Hvor der er lagt en struktureret plan for enhedernes daglige tjeneste og uddannelse, så man er i stand til at opretholde niveauet. Soldater er jo vant til at være ude og lave noget, og hvis de bare skal gå derhjemme, så begynder mange nok at overveje, om græsset måske ikke er grønnere et andet sted.