Nyheder

Træning sat skakmat: Loft på kilometer kommer til at koste bønder

Inden kilometerbegrænsningen blev indført på Forsvarets IKK’er, havde soldaterne mulighed for at træne, indtil det sad i skabet. Men nu skal hver en kilometer noteres, og det koster på færdighederne.
Foto: MJ Per Brønserud, eFP, Forsvarsgalleriet

Hvor langt kan man komme, når man kun må køre 1,6 kilometer om dagen? Ikke ret langt, hvis man spørger Michael Lima.

Han er korporal ved 2. panserinfanteribataljon hos Jydske Dragonregiment, hvor han på daglig basis arbejder med Hærens infanterikampkøretøjer (IKK). Det er køretøjerne, hvor der, som bekendt, er blevet sat kilometerbegrænsning på, så de over en treårig periode kun må køre 1.800 kilometer – det svarer til de 1,6 kilometer om dagen.

Fagligt Forsvar taler med ham, netop som han har fået weekend. Det meste af ugen har han brugt på at uddanne et nyt hold skytter til 4. kompagni. Og det er blandt andet netop uddannelse, det går ud over, når der er et loft på, hvor langt køretøjerne må køre.

”De kilometer vi har brugt på at lave nye skytter, de kommer ikke igen, og det er nogle kilometer, som vi er nødt til at bruge. Nu har vi fået lavet nye skytter, men hvornår løber kilometerne op, så de ikke kan køre mere? Det tager lang tid at få folk op på det rigtige niveau, men lærdommen går i glemmebogen,” siger Michael Lima.

Når der skal spares på kilometerne, kan soldaterne dyrke noget idræt, feje garagen eller lave øvelser i simulator. Det er bare ikke altid, at det er nok.

Simulator er fin, men…

Michael Lima har været ansat i Forsvaret siden 2014. Han kan mærke forskel på tiden før og efter, at begrænsningen på kilometer blev indført. Sådan som det er nu, så når soldaterne ikke det niveau, de skal.

”Før det blev indført, havde vi tid og kræfter til at øve igen og igen og igen, indtil det sad i skabet. Den mulighed har vi ikke i dag. Når vi skal øve forskellige ting, så går de to første dage typisk med, at vi afprøver det i simulator,” siger Michael Lima og fortsætter:

”Vi har været vant til at hoppe ombord på bilerne og køre ud og afprøve det i praksis. Det giver noget andet at køre i terræn. Den procentdel, hvor vi før kørte i terræn, og som nu er erstattet med simulator, der mister vi noget. Simulator er fint til opvarmning og til nogle ting, men soldaterne får ikke det samme billede.”

Det kan være basale øvelser som at lære at dreje rundt i tårnet i virkeligheden eller at hæve sædet. Der er generelt stor forskel på teori og praksis, da simulation er mere stille og roligt, forklarer han. I simulator kører bilerne ikke med 10, 15 eller 20 kilometer i timen, og de siger ikke ”bang”, som de gør i virkeligheden.

Han forklarer, at sådan som situationen er nu, så skal uddannelse og øvelser planlægges til mindste detalje. Det er også noget, der påvirker soldaternes måde at træne på sammen.

”Tidligere kunne vi have folk med ombord på køretøjerne, så vi kunne træne sammen som enhed, men nu er der ikke kilometer til, at vi kan have infanterister omme bag i. Vi skal bare lynhurtigt ud i terrænet uden at køre for meget, og så kan resten af soldaterne køre derud i busletter,” fortæller Michael Lima.

Slidte køretøjer

Køretøjerne med det formelle navn CV9035 blev leveret til Hæren i 2007 og 2008, og de var blandt andet indsat under kampene i Afghanistan mellem 2010 og 2014. Ifølge Forsvaret råder de nu over 44 køretøjer, men de er så slidte, at kilometerbegrænsningen er blevet indført for at spare på bilerne.

”Da vi fandt ud af, at der blev indført kilometerbegrænsning, var vi ved at falde ned af stolen. Jo jo, bilerne er slidte og brugte, men det kan da ikke komme som en overraskelse. De kunne måske blive overrasket over, at det gik så stærkt, men der er det kun en fordel, at andre lande kører i de samme biler, så der er reservedele at få,” siger Michael Lima.

De slidte IKK’er er dog ikke et nyt problem. Ifølge avisen Berlingske beskrev Forsvarsakademiet i 2018, at der havde ”været udfordringer med blandt andet driftsomkostninger, rådighedsgrad, krævende uddannelser med videre relateret til infanterikampkøretøjet.” Det handler særligt om, at køretøjerne har været så dyre, at man kun investerede i 45 styks.

I 2020 vurderede Forsvarets Materiel-og Indkøbsstyrelse (FMI) også, at IKK’erne havde kørt over 100 procent mere end planlagt, og at de i 2021 burde få en ’mid-life-update’.

Ifølge Michael Lima kigger han og kollegaerne dog mod denne opdatering i 2024, og det kommer til at hjælpe på køretøjerne. Det hjælper dog ikke på det regnestykke, som soldaterne skal se på hver måned.

Tæller kørte kilometer

I praksis kommer køretøjerne til et månedligt eftersyn – her bruges de 1,6 kilometer næsten ved at køre frem og tilbage, påpeger Michael Lima. Til eftersynet bliver antallet af kørte kilometer skrevet ind i et regneark, så soldaterne kan holde styr på, hvor langt de enkelte biler har kørt. Hvis et køretøj når grænsen, kommer det til at holde stille. Det kan betyde, at kompagnierne skal låne køretøjer hos hinanden.

”For tiden så ”stjæler” vi biler til højre og venstre på grund af udsendelser. I mit kompagni har vi fire eller fem biler stående hjemme, som er blevet brugt over et stykke tid. En af dem er blevet varslet til Letland, så kilometerne bliver hurtigt brugt, når alle skal dele,” siger Michael Lima.

Et andet sted, hvor der hurtigt bliver kørt nogle kilometer, er under uddannelse. Som instruktør har Michael Lima uddannelsesansvar over for nye skytter og kørere på IKK’erne. Han forklarer, at det ”koster” 200 kilometer at uddanne et nyt hold kørere, og hvis de uddanner to hold om året, er det 400 kilometer. Derfra er der ikke langt til de årlige 600 kilometer. Derfor handler det hele tiden om at have fokus på regnestykket.

”Vi skal hele tiden samle sammen. Hvis vi ved, at vi i næste måned skal bruge omkring 200 kilometer per bil på en stor øvelse, så må vi ikke køre så meget i denne måned. Det er en kæmpe udfordring, og det giver en masse spildtid, som vi kunne bruge på uddannelse og vedligeholdelse af færdigheder,” siger Michael Lima.

Det har konsekvenser

Hvis man spørger Michael Lima, kunne Forsvaret have set på andre løsninger. Han nævner, at man kunne have oprettet en pulje med uddannelsesbiler med fri kilometer. På den måde vil soldaterne ikke slide så meget på de primære biler. Alternativt kunne man have oprettet et IKK kapacitetscenter, hvor man uddannede kører, skytter og kommandører ét sted.

Det er ifølge Michael Lima generelt en rigtig ærgerlig situation, særligt i en tid hvor Forsvaret har svært ved at fastholde soldaterne.

”Det er en svær situation at sælge til nye mennesker, der kommer. Vi bruger kilometer på at uddanne folk, men de stopper igen, fordi de ikke gider. Det bliver så ligegyldigt, og jeg forstår dem godt,” siger Michael Lima.

Han forklarer, at det tager lang tid at opbygge og uddanne en god bil. Det tager omkring tre år at uddanne både en kører, en skytte og en kommandør, da de skal tale det samme sprog i bilen. Derfor har det konsekvenser, hvis det fortsætter som nu.

”Det kommer det til at koste bønder i sidste ende, fordi folk ikke er der, hvor de skal være. Længere er den ikke. Det kommer til at være situationer, som vi ikke har trænet eller prøvet før. Det er fand’me ærgerligt at være nummer to i vores erhverv, for så kommer man ikke hjem igen,” afslutter Michael Lima.

Fagligt Forsvar har forsøgt at få en kommentar fra Forsvarskommandoen, men det har ikke været muligt inden deadline på bladet.

Infanterikampkøretøj CV9035

  • Køretøjet vejer omkring 32 tons.
  • Det er bevæbnet med Bushmaster III 35 millimeter maskinkanon og 7,62 millimeter maskingevær. Kanonen har en effektiv skudafstand på omkring 4000 meter.
  • Køretøjet har en besætning på tre mand og kan rumme ekstra syv soldater med udrustning.
  • Det svenske og det norske forsvar anvender den samme type infanterikampkøretøjer som Danmark.

Kilde: Forsvaret.dk

Siden er sidst opdateret: 3.10.22 kl. 07.57

Andre nyheder