Medlemsfordele

Klubber

Som medlem af HKKF er du automatisk en del af en klub, der hører til din enhed og fungerer som et sikkerhedsnet for dig.

En klub er en betegnelse for den tætteste organisatoriske enhed af HKKF, som er ude på tjenestesteder. Klubber består ofte af en fællestillidsrepræsentant og tillidsrepræsentanter, som er tæt på medlemmerne ude i enhederne. Klubberne fungerer dermed som et sikkerhedsnet, der sikrer nærhed og hjælp til medlemmerne på arbejdspladsen. 

Man kan altid henvende sig til den klub, man er en del af. Det kan eksempelvis være ved at tage en snak med nærmeste tillidsrepræsentanten om trivsel, arbejdsmiljø, samarbejde eller hvilke udfordringer, der er i afdelingen. 

På den måde sikrer klubberne også, at medlemmerne får indflydelse på forhandling og samarbejde på arbejdspladsen og i enheden. 

Du kan læse meget mere om klubber og deres opgaver og funktioner under HKKF klubber

Siden er sidst opdateret: 13.10.22 kl. 14.48