Af Rane von Benzon
På afstand fremstår Almegård Kaserne på Bornholm nydelig i den lave vintersol. De røde træbarakker med hvidmalede gavle ligner en samling af svenske ødegårde.
Men kommer man bare lidt nærmere, krakelerer det smukke billede Og det gør malingen bogstavelig talt også de fleste steder.
”Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været et efterslæb, som vi kæmper med nu,” siger Rasmus Lind Pedersen, chef for kapacitetscenter Bornholm på Almegård Kaserne, hvor han har ansvaret for de større renoveringsprojekter.
Sammen med Rico Adolfssen, korporal på kasernen og tillidsrepræsentant for HKKF, viser han rundt blandt de gamle bygninger.
Hvad får man for 1.600 kr.?
I bygningen, hvor nogle af konstablerne holder til, bor de stadig på to- og firemandsværelser.
”Forholdene er forholdsvis kritisable,” siger Rasmus Lind Pedersen.
Taget er godt nok renoveret inden for de seneste år, men det afholder ikke vandet fra at trænge ind gennem bygningens facader.
”Det handler meget om vindretningen. Hvis det regner meget og blæser, trækker der vand ind i værelset. Før jul havde vi en seks-otte værelser, hvor der var vand på gulvet, fordi facaderne ikke er tætte mere. Så kan man diskutere, om bygningen er egnet til at bo i,” siger han og spøger:
”Hvad får man for 1.600 kr.? Ikke så meget.”
I et af tomandsværelserne hviner vinden skrigende ind gennem de lukkede vinduer. Når der bor nogen på værelset, har radiatorerne svært ved at varme det op, fordi bygningen stort set ikke er isoleret.
”Varmeanlægget har problemer med at give varme i de yderste værelser, fordi der er mere vægflade, der påvirkes af vindene. Varmesystemet er et gammelt enstrenget et, der har det med at stå og banke,” siger han.
Dunk, dunk, dunk, forestiller man sig.
”Der er nogen, der siger, de ikke kan sove, fordi radiatorerne står og banker om natten.”
Hvis nogen kommer til at slå på radiatoren, giver det samtidig genlyd i hele bygningen, fordi de alle er forbundet af et enstrenget rør.
Roomies af nød
Madrasserne i sengene har tydelige brugstegn og er revnet rundtomkring, mens dynerne og puderne er mærket af svedpletter. De fleste af bygningerne stammer fra 50’erne og 60'erne og har bæbrune linoleumsgulve, der har set bedre dage.
”Der er nogle steder, hvor de helst ikke må åbne vinduerne, fordi man er bange for, at bundrammen falder af,” fortæller Rico Adolfssen og tilføjer:
”Andre steder er de nødt til at hænge alufolietæpper for vinduerne som sommeren, fordi solen står ind.”
Den første tid sover konstablerne på to- og firemandsværelser af nød, og så snart muligheden byder sig for et enmandsværelse, bliver den hurtigt taget. Men kasernen bliver nødt til at stille overnatning til rådighed for sine ansatte.
”Folk sover sammen af nød, så der er nok indkvartering til alle. For man kan ikke få noget nede i byen. Og kan vi ikke give folk en seng at sove i, forlader de Forsvaret,” siger han.
Tung luft
I en anden bygning har de 120 værnepligtige en gang haft fast indkvartering på 10-mandsværelser. Værelserne bliver stadig brugt til mere sporadisk indkvartering, På de værelser skal 10 mand deles om en enkelt stikkontakt.
Samtidig deler to 10-mandsværelser fire brusere. Bag den ene bruser mangler det ene af forsatsvinduerne.
”Det er koldt,” indskyder Rasmus Lind Pedersen.
Håndvaskene er ikke rigtig hvide længere, og amaturene er begyndt at få patina. I det mindste er der varmt vand.
Mens det halter mere, når 20 personer skal i bad og deles om fire brusere i et og samme rum.
”Ventilationen kan man også diskutere. Det tænkte man ikke på, da man byggede kasernen i 50’erne. Så der er ikke noget udsugning i sådan en 10-mandsstue,” siger han.
Rundt om på kasernen står pensionerede bæltekøretøjer og kampvogne. De er sandsynligvis af nyere dato end de fleste af bygningerne, og de holder sandsynligvis også mere vand ude end nogle af bygningerne. Det på trods af tilværelsen som pensioneret køretøj.
Maling som død hud
Gymnastiksalens facade er pilrådden. Træbeklædningen er flere steder splintret, mens lag af tørret maling hænger i store flapper og blæser i vinden. Det ligner solbrændt hud, der er ved at blive udskiftet.
Selve gymnastiksalen ligner noget fra romanen ‘Det Forsømte Forår’.
Langs væggene hænger ribber i mørkebrunt lakeret træ. Der er ikke højt nok til loftet til, at man kan spille badminton, og man har inddraget halvdelen af salen til fitnesscenter.
Derfor står salens to mål blot en fire-fem meter fra hinanden, så tæt, at man ikke kan spille indendørs fodbold eller hockey, som ellers er en af de ting, værnepligtige tidligere har gjort, når de havde fri.
I praksis har man inddraget fritidsfaciliteter til fordel for et fitnesscenter, fortæller Rico Adolfssen.
Tidligere blev gymnastiksalen også brugt til større arrangementer, fordi det var det eneste sted på kasernen, hvor det kunne lade sig gøre indenfor. Men det kan de heller ikke længere på grund af fitnessudstyret.
Når der skal være foredrag eller andre større arrangementer, tømmer de derfor en garage for køretøjer, så der er plads til alle.
”Det gør også noget ved arbejdsglæden, at man skal sidde i sådan noget,” konstaterer Rico Adolfssen.
Som han forlod det
Almegård Kaserne har for nyligt fået ny kommandant. Den 9. januar tiltrådte Kenneth Kim Nielsen jobbet. Han siger om kasernen, han nu har fået ansvaret for:
”Den ser slidt ud, og den generelle tilstand er dårlig,” siger han.
Han har tidligere været stabschef og næstkommanderende på Almegård Kaserne og havde senest sin daglige gang på kasernen for otte år siden.
Ifølge ham er der flere ting, der står, som de stod, da han forlod kasernen dengang.
”Fra mit kontor kan jeg se vinduerne på bygningen, som konstablerne bor i, og de ser forfærdelige ud. De er punkteret, og det var de allerede, da jeg tog afsted for otte år siden,” siger han.
Ifølge Rasmus Lind Pedersen har Almegård Kaserne ikke problemer med skimmelsvamp, hvilket mange af Forsvarets øvrige kaserne har, men det har den haft.
Kenneth Kim Nielsen måtte nemlig flytte ud af hovedbygningen i sin tid på grund af skimmelsvamp.
”Den står stadig tom, og der er ikke gjort noget. Det halter med vedligeholdelsen,” siger han og tilføjer:
”Man har forsømt renovering og brugt pengene et andet sted end på bygningsmassen de sidste mange år.”
Forsvaret mangler i øjeblikket mere end hver femte ansatte, og kampen om at tiltrække arbejdskraft er hård. Det er den i særdeleshed på kasernen på Bornholm, hvor omkring 70 procent af de ansatte er pendlere.
Derfor bliver kasernen nødt til at stille ordentlige forhold til rådighed, hvis den skal kunne tiltrække og fastholde ansatte, mener Kenneth Kim Nielsen.
”Nu må vi se, hvordan vi griber vedligeholdelsen an, så vi kan få bragt kasernen op på et acceptabelt niveau. Som udgangspunkt ser jeg vedligeholdelsen spille ind på vores evne til at hverve nyt personel og fastholde dem, vi har,” siger han.
Han forstår godt, hvis forholdene skræmmer nogle væk.
”Hvis vi ikke kan stille nogle ordentlige forhold til rådighed for soldaterne, vil de så blive her? Jeg tror ikke selv, jeg ville, som forholdene er nu,” siger han.
Påbud giver tilskud
Der sker også nye ting på kasernen. Der skal bygges tre nye garager, som skal huse de to eskadroner, der er på Bornholm, samt en tredje, der bliver oprettet, når faciliteterne er til det.
Renovering af Forsvarets bygninger er kommet i stigende fokus.
I midten af januar præsenterede regeringen sammen med en række partier det første delforlig i Forsvarsforlig 2024-2034, som blandt andet indeholdt en akutplan til vedligeholdelse.
Der er ikke sat et beløb af i forliget, men ifølge kasseeftersynet af Forsvarets økonomi fra maj sidste år, skal der bruges 300 millioner kroner i år, der blandt andet skal gå til vedligeholdelse af bygninger.
Det kunne tyde på, at Almegård Kaserne står blandt de første i køen til at modtage midler.
Ifølge Forsvarsminister Troels Lund Poulsen vil de sætte ind de steder, hvor situationen er værst. Det sagde han i et interview med DR, hvor han henviste til de steder, hvor Arbejdstilsynet har givet påbud i 2023.
I alt gav Arbejdstilsynet 42 påbud til Forsvaret for uforsvarlige arbejdsforhold, ifølge TV2.
Nervebanen
Det er ikke alle bygningerne på Almegård Kaserne, hvor standen er kritisabel. For nogle år siden var kasernen en del af et projekt, hvor virksomheder i samarbejde med Forsvaret ville forsøge at lave grønne renoveringer af bygningerne.
Derfor er den ene af de værnepligtiges bygninger gennemrenoveret.
Ved indgangen til bygningen er der lavet en rampe til kørestolsbrugere. Lige den del er dog ikke en del af den grønne renovering.
”Der er klargjort til værnepligtige i kørestol. Det er en del af lovgivningen,” siger Rasmus Lind Pedersen.
Har man nogensinde haft en værnepligtige i kørestol?
”Nej,” svarer Rico Adolfssen og Rasmus Lind Pedersen lidt opgivende i kor.
Selve bygningen fremstår moderne indefra.
Der er sat træpaneler op på gangene for at pynte. Vinduerne på værelset er isolerede. Og der er ligefrem stikkontakter ved hver eneste seng, hvor der også er opsat sengelamper.
Står man på gangen og kigger ud, er der lavet grønne områder, hvor vejene mellem bygningerne ikke bare er lagt lige, men snor sig mellem beplantningen.
Det er roligt at kigge på, men også lidt upraktisk, da de værnepligtige ikke kan parkere deres biler foran bygningerne.
Det er ikke alt ved den grønne renovering, der vækker lige stor begejstring.
Som en del af projektet blev der også lavet en kilometer lang løbebane mellem bygningerne, med forskellige crossfit-stationer undervejs.
Den kostede omkring 10 millioner kroner, og flere af crossfitstationerne må man ikke længere bruge, fordi Arbejdstilsynet har givet påbud.
Løbebanen fik samtidig et meget lidt forsvarsagtigt navn, nemlig Sansestien, hvilket folk fra andre kaserner gør sig lystige over.
Derfor kalder bornholmerne den nu Nervebanen.
