Nyheder

OK26 på lønsedlen: Forstå tallene

Lønstigningen fra OK26 er kommet på din lønseddel. Få overblikket her
Denne grafik er generet med kunstig intelligens

HKKF er desværre først sent blevet informeret om, hvordan ændringerne i din løn ville fremgå af din lønseddel. Her et kort overblik til at forstå de ændringer, der er indført fra OK 26 på din lønseddel:

For dig, der er overenskomstansat:

Ændringer på din lønseddel for juli

  • Pension
    Din pensionsprocent er hævet fra 15 pct. til 16 pct.
  • Anciennitetstillæg
    Du får et anciennitetstillægget efter 6 års ansættelse. Tillægget er 1.265,09 kr. pr. måned. Du får også et anciennitetstillæg efter 8 års ansættelse. På din lønseddel vil dit anciennitetstillæg for 6 år og 8 år være lagt sammen.  Det samlede anciennitetstillæg efter 8 år udgør derfor 1.939,80 kr. pr. måned under LKO 2517.
  • Efterregulering: OK 26 trådte i kraft fra 1. april 2026, men det er først nu blevet muligt for PKOM at implementere ændringerne i din løn. Det betyder, at de løn- og pensionsstigninger, du skulle have haft fra april-juli bliver efterreguleret og du får dem med tilbagevirkende kraft. Reguleringen fremgår nederst på lønsedlen under teksten: ”VEDR. PERIODEN 010426-310726”.

Ændringer på din lønseddel for august:

  • Basisløn: Din basisløn ændres med virkning fra august, men da du som overenskomstansat er bagudlønnet, vil din nye basisløn og regulering først kunne ses på din lønseddel, som du får den 1. september 2026.

For dig, der er tjenestemandsansat:

Ændringer på din lønseddel for august: 

  • Anciennitetstillæg, pension og basisløn: Du er forudlønnede og derfor fremgår pension, anciennitetstillæg, basisløn og efterregulering på din lønseddel for august. Dit anciennitetstillæg er lagt sammen med beløbet for forskellen mellem ufaglært og faglært løn. Det samlede tillæg vil derfor fremgå som 4.747,78 kr. pr. måned på din lønseddel under LKO 2517.
  • Efterregulering: OK26 trådte i kraft fra 1. april 2026, men det er først nu blevet muligt for PKOM at implementere ændringerne i din løn. Det betyder, at de løn- og pensionsstigninger, du skulle have haft fra april-juli bliver efterreguleret og du får dem med tilbagevirkende kraft. Reguleringen fremgår nederst på lønsedlen under teksten: ”VEDR. PERIODEN 010426-310826”. Vær opmærksom på at dit anciennitetstillæg for 8 år har været gældende siden OK 24 og derfor indgår beløbet ikke i din efterregulering.

Spørgsmål til din løn eller lønseddel?

Enkelte kan opleve at lønstigning og efterregulering ikke fremgår på deres lønseddel for juli. Det er først fra 1. september, at alle aftaler fra OK26 bør være fuldt implementeret.. Skriv til HKKF’s faglige team på faglig@hkkf.dk

Siden er sidst opdateret: 4.08.26 kl. 09.35

Andre nyheder