Nyheder

Sampension: Nu sker der noget godt for din pension

Sampension ændrer din pensionsordning. For dig, der er ansat på langtidskontrakt, betyder det, at du får en ny opsparingsform, hvor en del af opsparingen kan blive udbetalt på en gang og ikke bliver modregnet i folkepensionen.

Når du sparer op til pension, bliver din penge fordelt mellem forskellige opsparingsformer. Hver opsparingsform har sine fordele, skatteregler og muligheder for udbetalinger.

Som kunde i Sampension får du i løbet af 2026 en ny opsparingsform – hvis du er langtidskontraktansat. Nemlig aldersopsparing. Det er opsparingsform:

  • hvor en del af opsparingen kan blive udbetalt på en gang.
  • der ikke bliver modregnet i folkepensionen.


”Vi har glædet os til at kunne tilbyde aldersopsparing som en del af standardpakken. Det er vigtigt for os, at kunderne sparer op til deres pension på bedst mulig vis og med den fleksibilitet, som der er brug for, når seniorlivet går i gang. Og det kan fx være med muligheden for at få pose penge og måske starte pensionen med nyt køkken, en længere ferie eller ny campingvogn,” siger Christian Due, kundedirektør i Sampension.

Tjek, om aldersopsparing er godt for dig
Sampension har vurderet, at aldersopsparing som udgangspunkt er en fordel for de fleste kunder. Men det er vigtigt, at du er opmærksom, hvis du fx også indbetaler til aldersopsparing i din bank. Det skyldes, at der er en grænse for, hvor meget du må indbetale om året.

På Sampension.dk kan du ved at svare på tre spørgsmål tjekke, om aldersopsparing er en god ide for dig og se hvilke regler for indbetaling og udbetaling af aldersopsparing, der gælder for dig.  

Sampension giver kunderne besked om ændringen via brev i e-Boks.

Læs mere om din pension ved Sampension her.

Siden er sidst opdateret: 12.02.26 kl. 14.45

Andre nyheder