Den gule sløjfe med teksten ”Støt vore soldater” blev et samtaleemne tilbage i valgkampen efter, at en folketingskandidat brugte den på sine valgplakater. Det reagerede HKKF på.
For fagforeningen og Familienetværket er sløjfen noget helt andet end et politisk symbol.
Den er et tegn på opbakning til udsendte soldater og deres familier. Samtidig er sløjfen tæt forbundet med en historie om, hvordan HKKF for mere end 25 år siden var med til at bygge støtte op omkring pårørende, fordi der dengang var for lidt hjælp at hente.
– Baggrunden går helt tilbage til oprettelsen af Familienetværket i 2001. Grunden til, at det blev oprettet, var, at der ikke var så meget støtte til soldaterne – og slet ingen støtte til pårørende til soldaterne, når vi var udsendt, siger Tom Block, formand for HKKF.
Han peger på, at HKKF fra begyndelsen så det som en naturlig opgave at engagere sig.
– Det er kollegaer for os, og det er kollegaers familier. Det er det, der altid har drevet HKKF i alt det her, siger han.
HKKF satte det i gang
Ifølge Michael T. Jensen, der tidligere stod i spidsen for arbejdet med Familienetværket, blev den første sløjfe produceret i 2008.
HKKF betalte de første 500 sløjfer og satte samtidig arbejdet i gang med at gøre symbolet synligt. Allerede året efter blev sløjfen registreret som varemærke.
– Jeg fik varemærket registreret i 2009 i HKKF’s navn, så der ikke var nogen, der tog ejerskab på sløjfen, siger Michael T. Jensen, der i dag er en del af fagforeningens faglige team.
Formålet var ikke bare at skabe et genkendeligt symbol, men også at sikre, at sløjfen kunne bruges på en ordentlig måde og komme soldater og pårørende til gavn.
– Så kan der lige pludselig være nogen, der har hapset den, og så bliver det misbrugt, og så har vi en masse ballade, hvor folk scorer overskud og hvad ved jeg. Det skulle der ikke være, siger Michael T. Jensen.
I de første år var det HKKF, der både drev og finansierede Familienetværket. Senere blev netværket gjort mere selvstændigt, og brugsretten til sløjfen blev overdraget, så overskuddet fra salget kunne være med til at understøtte arbejdet.
Det skete ikke, fordi HKKF trak sin støtte, men fordi Familienetværket skulle stå friere og kunne være et tilbud til alle soldater og pårørende – ikke kun til HKKF’s egne medlemmer.
HKKF har derfor ikke længere en formel plads i Familienetværket, men kontakten er stadig tæt. Pointen var, at netværket skulle kunne stå på egne ben og hjælpe bredt i veteranmiljøet, uanset rang og faglig tilknytning.
– Vi har aldrig ærgret os over, at vi ikke har indtægterne, fordi vi ved, det går til noget godt, siger Tom Block.
Mere end et mærke
I dag er det Familienetværket, der står med sløjfen. For formand Vinnie Højmark er betydningen stadig helt klar.
– For os betyder den alt, siger hun.
Hun understreger, at der ikke er tale om store millionbeløb, men at pengene gør en konkret forskel i det nære arbejde.
– Nogle af dem, som ikke har så meget overskud til at sidde og sende ansøgninger afsted, får mindre beløb fra os, som sikrer blandt andet sociale aktiviteter, siger Vinnie.
Hun nævner blandt andet støtte til vedligeholdelse af en veteranshelterplads og til fællesspisning på Veteranhjem København.
– Det er sådan nogle små ting: fællesspisning på Veteranhjem København og den slags. Det er socialt og noget aktivitet, siger hun.
Samtidig er sløjfen med til at skabe kontakt, når Familienetværket er ude blandt folk.
– Sløjfen er en kæmpe måde at komme i tale med folk på, når vi er ude. Folk kender sløjfen og kommer hen, vil købe en lille pin eller et eller andet … og så tager man en snak, siger Vinnie.
Skal samle – ikke splitte
Netop derfor reagerer både HKKF og Familienetværket, når sløjfen bliver trukket ind i politik.
Budskabet er, at sløjfen skal være et fælles symbol for støtte til soldater og pårørende – ikke noget, der kobles til bestemte partier eller kandidater.
– Politik splitter folk – det splitter mere, end det samler, siger Vinnie Højmark.
Hun fortæller, at Familienetværket flere gange er blevet spurgt, om sløjfen måtte bruges i forskellige sammenhænge, og at svaret godt kan være ja, hvis det giver mening og er upolitisk.
– Vi giver også nogle gange lov. Der var en veteran, der gerne ville sætte sløjfen på en styrthjelmi motorsport. Det er helt upolitisk – det er sport – det kan jeg godt give lov til, siger hun.
Men når sløjfen bliver knyttet til politik, er vurderingen en anden.
– Det er den politiske association – uanset hvilket parti – der splitter mere, end det gavner, siger Vinnie.
Tom Block peger på, at HKKF netop værner om sløjfen, fordi den gennem årene er blevet et symbol, som mange soldater, veteraner og pårørende har et forhold til.
– Det er også derfor, vi står vagt om det, når nogen gør sådan her, siger han.
Et symbol, der voksede ud af et behov
Historien om den gule sløjfe begynder altså ikke i en valgkamp. Den begynder i en tid, hvor HKKF så et hul i støtten til soldaternes familier og var med til at gøre noget ved det.
Derfor er sløjfen heller ikke bare et mærke til bilen eller jakken.
For HKKF og Familienetværket er den blevet et symbol på opbakning, synlighed og konkrete aktiviteter for dem, der bærer en del af byrden, når soldater bliver sendt ud.
Og netop derfor er der nogen, der passer på den.
