Lønnen er skammeligt lav. Soldater redder ofte liv, og i yderste konsekvens sætter de deres eget liv på spil, ligesom de i hverdagen herhjemme går ind og løser flere samfundskritiske opgaver, som politikerne dikterer.
Ud over en lang række internationale opgaver, har de danske soldater i de seneste år eksempelvis stået for grænsebevogtning, smitteopsporing under pandemien og ned og opgravningen af tusindvis af mink – alle opgaver, der er resultat af politiske beslutninger.
Som udsendte er soldaterne desuden på arbejde 24 timer i døgnet, men får kun løn for 7,4 timer, hvilket betyder, at timelønnen reelt er en tredjedel. Resultatet bliver, at Forsvaret har alt for svært ved at fastholde de dygtige soldater.
I årevis har afgangen af konstabler i Hæren ligget på cirka 10 procent årligt til stor skade for det professionelle niveau i enhederne. Det medfører et konstant tab af kompetencer og unødvendigt store omkostninger til rekruttering, uddannelse og træning. På nuværende tidspunkt mangler Hærkommandoen derfor over 600 konstabler, for soldaterne gider ikke at arbejde til så lav en løn, når de ovenikøbet skal finde sig i et dårligt arbejdsmiljø og manglende karriere og udviklingsmuligheder.
Når man ikke investerer i konstabler og korporaler og giver dem en rimelig løn, anerkender man heller ikke deres værdi og betydning. Konstabler betragtes som ufaglærte eller ikke uddannede nok – det er ikke en attraktiv karrierevej.
Løsning
Konstabler skal indplaceres som faglærte i takt med implementeringen af erhvervsrettet konstabeluddannelse, og forsvarsforliget 2023 skal sikre rammerne for ekstra lønkroner.
Et nyt forsvarsforlig skal også sætte midler nok af til at implementere en ny HR-strategi og denne bør udarbejdes i tæt dialog og samarbejde mellem Forsvarets ledelse og de faglige organisationer. På den måde sikrer man, at Forsvaret bliver en attraktiv arbejdsplads, der kan rekruttere, udvikle og fastholde medarbejderne.