Uddannelse af tillidsrepræsentanterne har høj prioritet og hører til de vigtigste kerneydelser, som HKKF som fagforening skal kunne levere.
Uddannelsen skal bidrage til at skabe lyst, vilje og kompetencer til at varetage hvervet som tillidsrepræsentant.
Vores TR-uddannelser tager sigte på at klæde tillidsrepræsentanterne på til at håndtere deres opgaver, og vi tilpasser løbende vores TR-uddannelser til de nye udfordringer, som tillidsrepræsentanterne møder på arbejdspladserne.
HKKF grundkursus
Når du er valgt som tillidsrepræsentant, får du automatisk en plads på grundkursus. Grundkurset er opdelt i tre forløb.
Del I er en allround introduktion til rollen som TR, hvor du bliver klædt grundigt på til dine opgaver. Del II har fokus på kommunikation og den svære samtale. På del III lærer du om præsentationsteknik og konflikthåndtering.
Datoerne for grundkurser i 2023:
Start | Slut | Betegnelse |
20-02-2023 | 23-02-2023 | TR G1 |
27-03-2023 | 31-03-2023 | TR G2: Kommunikation og forhandlingsteknik - aflyst grundet manglende tilmelding |
12-06-2023 | 16-06-2023 | TR G3: Præsentationsteknik og konflikthåndtering |
11-09-2023 | 14-09-2023 | TR G1 |
09-10-2023 | 13-10-2023 | TR G2: Kommunikation og forhandlingsteknik |
13-11-2023 | 17-11-2023 | TR G3: Præsentationsteknik og konflikthåndtering |