Fagligt Forsvar letter foden fra speederen og drejer af motorvejen lidt øst for Esbjerg. Foran kører en af Forsvarets Mercedes Vito’er.
På vejen mod Varde kan man næsten ikke undgå at møde Forsvaret.
Tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab har tilsammen cirka 1400 ansatte. Sat op mod Varde bys størrelse – omkring 14.000 indbyggere – er der tale om arbejdspladser i en skala, der i sig selv svarer til omtrent hver tiende.
Og som Jakob Kjærgaard bestyrelsesformand fra Varde IF herrer formulerer det: “Forsvaret er jo kommunens næststørste arbejdsplads efter Varde Kommune.”
Mercedesen bliver fast følgesvend resten af vejen.
Ud af disen tromler en stor Piranha i det modkørende spor, og fylder som om den vejer mere end selve vejen.
Tre ‘spor’ på vejen
Blåvandvej er den slags landevej, der kan fortælle historien om en hel kommune på ti minutter.
Man når det hele på få kilometer. Den er mere end militærkøretøjer og adgangsvej for mange af HKKF’s medlemmer. I weekenden – især om lørdagen – er der skiftedag i sommerhusene ved Blåvand, og turisterne fylder vejen på vej til og hjem fra ferien.
Ser man ud ad sidevinduerne, er der enten hede, øvelsesterræn eller marker. Det er kommunens tredje spor.
“Det er måske vildt at svinge sig op og sige, det er en del af vores DNA, men Forsvaret, turisterne og landbruget er en stor del af vores selvforståelse,” siger den nyvalgte borgmester Sarah Andersen (V) senere på Rådhuset inde i Varde.
Hun forklarer, at den forståelse er bygget op over generationer – og at den også kan mærkes i hverdagen:
“Man bærer også over med, at når vi kører bagefter de her militærkøretøjer, så kan du køre 40 eller 50 kilometer i timen i stedet for 80. Det er på samme måde med landbruget: Når man kører bagefter såmaskiner og bliver forsinket, fordi det går langsomt, så tager man det med.”
Tilbage på vejen drejer en GD fra lige efter Oksbøl. Omgivelserne oser af Forsvaret.
Først ved hovedvagten i Oksbøl stopper følgeskabet: Mercedesen kører direkte ind på kasernen, Fagligt Forsvar triller ind til siden for at melde sig ved vagten.
Her ved porten til Oksbøl Kaserne tager temaet for denne artikel form.
Kasernen i Oksbøl er en af tre i Varde Kommune. Foto: Ernst van Norde
Når så mange soldater arbejder i kommunen – og når flere kommer til – påvirker det alt fra boligvalg og fritidsliv til kommunens service, erhvervslivets initiativer og den måde, man tager hånd om veteraner og pårørende.
Indimellem foregår samspillet også den anden vej. Ikke ved at soldaterne kører ud – men ved at hegnet åbner, og kommunen kommer ind.
Det er ikke et tema om “Forsvaret” i abstrakt form. Det er et tema om konstabler og korporaler, der lever et soldaterliv midt i en kommune, som både er vant til uniformer – og afhængig af dem.
Kampen om konstablerne
Når man får tjenestested i Oksbøl, ligger der i praksis to oplagte valg for mange: Man kan bo tæt på Varde – eller man kan lægge sit hverdagsliv i Esbjerg og pendle lige lidt længere.
Konstabel Nimand valgte Varde, fordi byen giver ham en hverdag i balance. Han vil bo tæt på arbejdet – men ikke på kasernen – og have sit eget civile rum.
Han kom fra Køge og startede med at bo på kasernen, men da kontrakten udløb, fandt han en lejlighed i byen.
“Det har været super nemt. Ingen problemer,” fortæller han om at flytte ind i Varde.
For Nimand handler valget ikke om at tage afstand fra kollegerne, men om selv at kunne vælge, hvornår han vil være alene – og hvornår han vil være sammen med de andre.
“Der er tidspunkter, hvor man har været på en lang øvelse, hvor man bare har lyst til at komme hjem og få et langt bad, og så er der tidspunkter, hvor man bare skal være sammen med sine drenge.”
Ville have bylivet
Kornelius, konstabel og signalmand, traf det andet valg. Han arbejder i Oksbøl, men bor i Esbjerg. For ham handler det først og fremmest om byliv og om at bo et sted, der minder mere om det, han kender.
“Der er faktisk et rimelig godt byliv. Det er sjovt at gå ud og feste i weekenderne og have det hyggeligt. Der er mange gode restauranter. Mange af de ting, jeg kunne i København, kan jeg også i Esbjerg,” siger han.
Konstabel Kornelius har vendt Varde Kommunen ryggen. Han vil have det mere liv, der er i Esbjerg. Foto: Ernst van Norde
Der er også en tredje løsning. Overkonstabel Kaltoft bor fortsat på kasernen. Han kommer fra Amager og peger på, at hverdagen hænger sammen på en anden måde dér.
“Uden kasernen havde jeg nok ikke valgt Varde. Det er ikke, fordi det er Varde – men det er billigt at bo på kasernen, så det er bare nemt,” siger han. For Kaltoft er det et praktisk valg, der passer til hans situation – i hvert fald for nu.
For Varde Kommune er boligvalget ikke kun et privat anliggende. For det har betydning for relationer, forbrug og fritidsliv, hvor soldaterne vælger at lægge deres hverdagsliv - i Varde eller i Esbjerg.
HKKF-tillidsrepræsentant Jess i Oksbøl oplever, at valget mellem kasernen og et liv uden for hegnet ikke kun handler om geografi, men om at bevare et civilt rum.
“Man får lejrkuller på et tidspunkt; man bliver skør i bolden.”
Jess Pfänner fortæller, at han derfor opfordrer folk til at komme ud og få noget, der ikke er soldaterbaseret – og at man kan mærke forskel på dem, der kun bor “indenfor”, og dem, der også har et liv “udenfor”.
Uniformen i bybilledet
Når konstabler og korporaler bevæger sig rundt i Varde efter tjeneste, er uniformen en synlig del af hverdagen – uden nødvendigvis at være noget, man tænker videre over.
Konstabel Nimand oplever det meget konkret:
“Folk kommer som regel med et smil. Det er jo, fordi vi har vores tasker eller går i uniform.”
Fra den civile side genkendes billedet af den militærfaglige chefkonsulent i Varde Kommune, Torben Dixen Møller:
“Borgerne er vant til Forsvaret og ser det i dagligdagen: Når de kører på vejene, når der går uniformer i byerne.”
Militærtøj er blevet en hverdagsmarkør i Varde Kommune.
Flagdagen er en mærkedag i Varde Kommune, hvor torvet i Varde er samlingsstedet. Foto: Varde Kommune
Noget, man er vant til at se – i butikkerne, på caféerne og i gadebilledet. Nogle stopper op og spørger ind, andre registrerer det knap nok.
Også i erhvervslivet kan det mærkes. På Borgen, et oplevelsescenter i udkanten af Varde, oplever bestyrer Nanna Tingbjerg, at soldaternes tilstedeværelse sætter spor i hverdagen:
“Jamen det giver den noget liv. 100% noget liv til byen.”
Forsvaret er ikke noget, der kun foregår bag et hegn.
Soldater slår rødder
En af de tydeligste broer mellem soldaterliv og civilsamfund er foreningslivet.
Varde Kommunes veterankoordinator Sara Møller Olesen peger på, at mange, der kommer til kommunen gennem Forsvaret, ender med at engagere sig lokalt. Ikke nødvendigvis med det samme – men når hverdagen falder på plads.
Jakob Kjærgaard fra Varde IF er et konkret eksempel på den bevægelse. Han startede som værnepligtig i Varde, flyttede hertil og endte med både netværk og familie i byen.
For ham er pointen enkel: “Varde har faktisk en hel masse at byde på. Det er nemt at komme ind som frivillig. Det er nemt at komme ind i foreninger … og det er nemt at opbygge et netværk.”
Han peger også på, hvad soldaterne bringer med sig ind i klubmiljøet:
“Man kommer med en mentalitet, hvor man gerne vil bidrage og tage ansvar – og hvor man er vant til struktur og fællesskab.”
Og han fortæller, at klubben også oplever konkrete henvendelser fra soldater, der vil lave lukkede hold og spille i DBU-regi – ikke for at polstre klubkassen, men fordi det skaber fællesskab og synlighed i byen.
Det er i foreninger og hverdagsfællesskaber, man ser samspillet folde sig ud.
Når soldater ikke kun er på gennemrejse, men bliver en del af de steder, hvor hverdagen faktisk leves.
I dag er Jakob Kjærgaard aktiv i foreningslivet i Varde. Han kom til byen som soldat og blev hængende. Foto: Ernst van Norde
Sara Møller Olesen er Varde Kommunes veterankoordinator. Foto: Ernst Van Norde
Torben Dixen Møller er tidligere garnisonskommandant på kasernen i Oksbøl. Nu er han ansat i kommunen. Foto: Varde Kommune
Artiklen er bragt i Fagligt Forsvar - dit medlemsblad. Find hel fagbladet her.
