”Det må jo være i Forsvarets interesse at fastholde os med erfaringen”

42-årige Dennis Vilbrand har brugt mere end 20 år af sit liv i Forsvaret. Han kalder sig frontsoldat til fingerspidserne, har været udsendt flere gange og har svært ved at se sig selv arbejde andre steder end i Forsvaret. Men de mange år som soldat er også begyndt at sætte sine fysiske spor.

”For et par år siden kunne jeg mærke, at jeg begyndte at blive slidt i kroppen. Mine led var ømme, og der blev længere og længere op til de unge, når vi løb. Jeg har altid vidst, at den civile verden ikke er noget for mig, men jeg begyndte at tænke på, om jeg en dag ville blive nødt til det - hvis jeg nu ikke kunne holde til livet som soldat længere,” siger Dennis Vilbrand.

Bekymringen var ikke kun, hvorvidt Dennis Vilbrand kunne klare det fysisk. Udover at elske sit job som soldat, var han også ansat på tjenestemandskontrakt, og det føltes ”tåbeligt at smide den kontrakt over skulderen for at blive civil.”

”Jeg havde derfor flere gange tænkt på, at det kunne være fedt at blive militær lærling, hvis nu ordningen blev genoptaget. Så da muligheden for at blive en del af pilotprojektet for militære lærlinge opstod i august 2022, slog jeg til,” fortæller Dennis Vilbrand.

> Læs også: Udskiftning i Forsvaret gør korpsånden sårbar

En underminering af fagligheden

Som en del af et sparekatalog fremsat af Forsvaret tilbage i 2013 i forbindelse med de daværende forsvarsforlig, besluttede politikerne at fjerne muligheden for at blive militær lærling. Det betød, at hvis man ønskede at blive eksempelvis lastvognsmekaniker for herefter at arbejde i Forsvaret, skulle man nu tage orlov for at tage hele sin uddannelse i civilsamfundet inklusive praktikken og på civile elevvilkår. 

Før dette var militære lærlinge ansat på uændrede ansættelsesvilkår, og man tog sin praktik i militæret – deraf titlen på uddannelsen. En ændring, som siden har ført til en underminering af fagligheden i Forsvaret, fordi forsvaret ikke kunne rekruttere militært fagligt personel på de forringede vilkår, siger politisk konsulent i HKKF Poul Sørensen.

”Det er blevet meget sværere at fastholde de soldater, som siden de nye regler har valgt at tage orlov for at få sig en mekanikeruddannelse. For ude i den civile verden får du mere i løn som mekaniker, og når en mester står og vil ansætte dig, og tilknytningen til Hæren føles langt væk, er det kun naturligt, at folk vælger det,” siger han og fortsætter:

”Vi har brug for mekanikere og teknikere, som kender Forsvaret, og derfor er ordningen omkring militære lærlinge så vigtig, For hvis vi ikke uddanner folk selv, har vi til sidst ikke nogen, der kan reparere lastvogne og andet mekanik.”

> Læs også: Vinteren kom til Letland sammen med hold 2

Genindfør fast ordning

Ofte lyder det, at det var en politisk prioritering at spare ordningen væk, men det er en halv sandhed, siger Poul Sørensen.

”Det var Forsvaret selv, der foreslog besparelsen, og dermed skal de også tage ansvar for, at vi i dag mangler mekanikere, og at det har undermineret den faglige tjeneste i Forsvaret. Afskaffelsen af militære lærlinge lukkede desuden en udviklingsmulighed for erfarne konstabler og har dermed gjort det sværere at fastholde konstabler og bevare den militære faglighed. Derfor er jeg også glad for, at man nu er gået med til denne pilotordning, så vi kan få gang i de militære lærlinge igen,” siger Poul Sørensen og fortsætter:

”Når det er sagt, må man også sige, at pilotprojektet ikke er særlig ambitiøst. Der er behov for en fast ordning og for at skrue op for antallet af militære lærlinge. HKKF ser også gerne, at forsvaret etablerer nye faglige uddannelser på en række områder, for eksempel indenfor IT og logistik”.

Kriterierne for at blive militær lærling i forbindelse med pilotprojektet  er, at man skal være overkonstabel, og der er kun plads til 30 på forsøgsordningen.

> Læs også: Bomstærk: Forsvarets Rullemarie kan holde til det meste

Praktik i Hæren

Overkonstabel af 1. grad Dennis Vilbrand håber på det samme. Han arbejder til daglig på Almegårds Kaserne på Bornholm, hvor han også har de fleste af sine praktikophold.

”Jeg er meget glad for min arbejdsplads, så det er ekstra vigtigt for mig, at jeg kan være omkring mine kollegaer og tage en del af min uddannelse der – ellers ville det simpelthen ikke være lige så attraktivt,” siger Dennis Vilbrand og tilføjer:

”Jeg har gået virkelig meget i skole i det seneste år, fordi jeg i første omgang skulle tage 10.klasse for at kunne komme ind på uddannelsen som militær lærling. Så lige nu trækker det i mig for at komme hjem.”

Dennis Vilbrand læser på teknisk skole i Avedøre, mens praktikophold foregår på Bornholm. Senere i processen skal han også i praktik på andre kaserner, hvor der er flere lastvogne.

”Jeg håber, at ordningen igen bliver permanent, for det giver os, der er lidt ældre nogle flere muligheder. Og det må jo være i Forsvarets interesse at fastholde os med erfaringen – især når vi gerne vil blive, men har brug for nye opgaver.”