
Som tillidsrepræsentant har du en række værktøjer som er gode at kende, hvis du vil hjælpe dine medlemmer videre med deres tanker om uddannelse. Du behøver ikke være studievejleder eller kende alle uddannelser. Din vigtigste rolle er at få medlemmet godt i gang, sikre at uddannelsesønsket bliver konkret, hjælpe medlemmet videre i systemet og reagere, hvis ønsket bliver afvist uden en ordentlig behandling.
På den måde kan TR være med til at sikre, at flere medlemmer får brugt de muligheder for opkvalificering, der faktisk findes.
1) Afklar ønsker om uddannelse
Det første skridt er at hjælpe medlemmet videre til en konkret afklaring om uddannelse. Mange har en generel tanke om, at det kunne være godt at tage mere uddannelse, men har endnu ikke gjort sig klart, hvilken retning de vil gå i. Derfor skal du ikke begynde med at finde selve uddannelsen men fx henvise medlemmet til UCL, som kan rådgive om civil uddannelse til soldater. UCL kan afklare hvilken uddannelse, der passer til soldaten ud fra hvilke muligheder der passer til de kompetencer, vedkommende allerede har, og til det job, medlemmet sidder i. UCL har gennem flere år arbejdet med opkvalificering på Hærens tjenestesteder og har derfor kendskab til de funktioner, mange HKKF-medlemmer sidder i. Vejledningen kan typisk foregå virtuelt. I nogle tilfælde kan der også være behov for et fysisk møde på en uddannelsesinstitution, for eksempel hvis der skal laves en realkompetencevurdering.
2) Sørg for at uddannelsesplanen er konkret
Det er vigtigt, at medlemmet har en mere konkret uddannelsesplan, før ansøgningen om opkvalificering forelægges for chefen, for chefen kan kun tage stilling til noget konkret. derfor er det vigtigt, at du sikrer, at medlemmes uddannelsesplan er konkret. UCL kan også hjælpe med at lægge en præcis uddannelsesplan og fx lave en realkompetancevurdering.
3) Hjælp medlemmet med at finansiere uddannelsen
Der er en række puljer, som medlemmet kan søge for at få finansieret sin uddannelse. Der er dog forskellige krav, medlemmet skal opfylde, for at kunne søge finansiering.
Opkvalificeringspuljen: Giver medlemmet mulighed for at bevare sin løn under uddannelsesforløbet. Uddannelsesforløbet kan være videregående uddannelser, akademiuddannelser, professionsuddannelser, erhvervsuddannelser og AMU-kurser. Uddannelsen skal i øvrigt kunne tilrettelægges sammen med tjenesten.
Puljen kan ikke søges af:
- Tjenestemandsansatte
- Medlemmer der allerede har eller har haft en kontrakt med civiluddannelse.
- Ansatte på den nye kontraktform K 10 heller ikke omfattet af puljen, da de optjener en uddannelsesret
Den Statelige Kompetancefond: Hvis medlemmet ikke kan søge opkvalificeringspuljen, kan medlemmet søge om at få finansåret efteruddannelse og kompetenceudvikling gennem Den Statslige Kompetancefond.
5) Håndter modstand fra chefen
uddannelsen skal altid hænge sammen med tjenesten. For nogle vil det give mening at sprede uddannelsen ud over længere tid, så den kan tages ved siden af tjenesten. For andre kan der være behov for en mere intensiv periode, hvor medlemmet er væk fra den daglige tjeneste for at tage uddannelse.
Det er chefen, som i videst muligt omfang skal forsøge at tilrettelægge tjenesten, så uddannelsen kan gennemføres. Hvis enheden er i beredskab, kan det betyde, at uddannelsen ikke kan gennemføres her og nu. Men det bør ikke være et endeligt nej. I stedet skal der ses på, hvornår uddannelsesønsket kan imødekommes.
Hvis medlemmet har et konkret uddannelsesønske og oplever, at chefen ikke vil tage stilling, eller at ønsket bliver afvist uden en reel dialog, skal du hjælpe medlemmet videre. DU kan:
- Løfte ansøgningen med fællestillidsrepræsentanten til regimentschefen, så der bliver taget en ordentlig drøftelse om, hvordan uddannelsesønsker og opkvalificeringspuljen kan håndteres ved regimentet.
- Inddrage HKKF, hvis hvis sagen ikke bliver løst. HKKF vil gerne høre om de bump, medlemmerne og TR’erne møder: Er problemet beredskab? Manglende fleksibilitet på uddannelsesinstitutionen? Manglende stillingtagen fra chefen? Eller noget helt fjerde? Den viden er vigtig, hvis HKKF skal kunne følge op over for Forsvaret. skriv til ps@hkkf.dk




